isomorfi – matematisk begreb
Isomorfi er i matematikken en homomorfi, der er bijektiv. Eksponentialafbildningen \(a\rightarrow e^a\) er fx en isomorfi fra de reelle tals additive gruppe til de positive reelle tals multiplikative gruppe.
Isomorfi er i matematikken en homomorfi, der er bijektiv. Eksponentialafbildningen \(a\rightarrow e^a\) er fx en isomorfi fra de reelle tals additive gruppe til de positive reelle tals multiplikative gruppe.
Isomorfi, (af iso- og afledn. af gr. morphe 'form'), krystallinske stoffer med forskellige, men beslægtede kemiske sammensætninger og med samme krystalstruktur, hvor der er fuld blandbarhed mellem to endeled. Olivin-varieteterne forsterit (Mg2SiO4) og fayalit (Fe2SiO4) danner fx en isomorf
isomorfi: Stoffer med ens krystalform har tilsvarende kemisk opbygning. Efter anbefaling fra J. Berzelius blev han ansat ved universitetet i Berlin, fra 1825 som professor. Her opdagede han polymorfi: Visse stoffer, fx svovl, kan optræde i forskellige krystalformer. Han fremstillede
isomorfi 'lighed i form', af græsk morphe 'form', isotop 'som er på samme sted', dvs. i det periodiske system, af græsk topos 'sted', dvs. atomkerne med samme protontal, men forskelligt neutrontal, og isomeri 'som har samme kemiske sumformel og molekylvægt
Problèmes de linguistique indo-européenne (1977). Han gjorde sig især bemærket ved at påvise sammenhænge, isomorfi, i den historiske udvikling af sprogets to planer, det fonologiske og det morfosyntaktiske; oftest forbindes hans navn med intern rekonstruktion og med laryngalteoriens udvikling.
isomorfi" indførtes, dvs. strukturel overensstemmelse mellem hjernecentre og oplevelser, samt Gestalt Psychology (1947), som bl.a. indeholder en diskussion af klassiske psykologiske teorier og en redegørelse for begrebet indsigt. Læs mere i Den Store Danske Max Wertheimer Kurt Koffka gestaltpsykologien logisk