israelitisk
Israelitisk, (se israelit), vedr. israelitter.
Israelitisk, (se israelit), vedr. israelitter.
israelitisk storrige, som beskrivelsen i GT er det eneste vidnesbyrd om. I 587/586 f.Kr. erobrede Nebukadnesar 2. Jerusalem og gjorde en ende på den sidste rest af israelitisk selvstændighed. En begrænset del af den judæiske befolkning førtes i eksil til
israelitiske drenge, overlevede Moses ved som spæd at blive sat ud på Nilen i en kurv. Faraos datter fandt ham og lod ham opdrage ved hoffet. Som voksen dræbte Moses en egypter, som havde mishandlet en af hebræerne (dvs. israelitterne
israelitisk, indisk og kinesisk kultur. I forhold til aksetidens israelitiske gudedyrkelse beretter Det Gamle Testamente om jødiske profeters kritik af samtidens offerkult (Amos' Bog 5,21 ff.). Ligeledes ser vi i de indiske religioner, hinduisme og buddhisme, en øget vægtlægtning
israelitiske folks historie og formidler Guds lov til menneskene (kort sagt er en samling af hellige bøger, der kan studeres og kommenteres for deres egen skyld), er det for kristendommen oftest blevet anset for at udgøre en form for indledning
israelitisk grundlov, der gik tilbage til Moses. I betragtning af De Ti Buds store uensartethed er det mere realistisk at forstå dem som et religiøst-moralsk kompendium fra anden halvdel af det 1. årtusind f.Kr., en samling grundregler for israelitternes
israelitisk krigsleder i Det Gamle Testamente, søn af Nun af Efraims stamme. Josva tjente i ørkentiden som Moses' tjener og én af spejderne, som Moses sendte ind i Kanaans land (4. Mosebog, kap. 13-14). Efter Moses' død ledede han
Testamente. Den første er en benjamit (medlem af en israelitisk stamme, hvis stamfader er Benjamin) fra Anatot, der var én af Davids 30 helte (2. Sam. 23,27). Den anden er et af slægtsoverhovederne i Manasses stamme (Jos. 17,2).
israelitiske salmeforfatter har formodentlig kendt solhymnen og bearbejdet den). Den Store Solhymne blev indhugget i en klippegrav i Amarna tilhørende embedsmanden Eje, som senere blev konge, da Akhnatons søn Tutankhamon døde. Begivenheder og eftermæle Nogle af de væsentligste begivenheder i
israelitiske pagts-religion i det 6. århundrede f.v.t. med Javhe som eneste gud. Assmann argumenterer for, at monoteisme udgør særlig en religionsform, der adskiller sig væsentligt fra de andre religioner i aksetiden. Forsvar for aksetidens enhed Jürgen Habermas har i