iterativ
er en verbalkategori, som omfatter visse durative verber, der betegner en række identiske enkelthandlinger, fx banke, og som også anvendes om delbetydning af imperfektivt aspekt, se aktionsart.
er en verbalkategori, som omfatter visse durative verber, der betegner en række identiske enkelthandlinger, fx banke, og som også anvendes om delbetydning af imperfektivt aspekt, se aktionsart.
iterativ metode. Sådanne metoder, der ved gentagelse giver successive forbedringer, spiller en stor rolle i numerisk analyse. Også problemet med at finde en matrices egenværdier kan løses iterativt. Numeriske løsninger af problemer som disse inden for lineær algebra finder udbredt
iterativ. Heri ligger, at designeren skal se og teste prototyper af det færdige produkt for dermed at kunne optimere de enkelte dele af sit design. En test indebærer undersøgelse af, om emnet har opnået de ønskede egenskaber med hensyn til
Iterativ (det gentagne) aktionsart ses i sizjivat, der betyder 'plejede at sidde', et verbum, der er afledt ved suffigering af sidet. En særlig gruppe udgøres af den semelfaktive (der betegner, at noget gøres én gang) aktionsart i fx russisk stuknut
iterativt. Af arabiske landvindinger inden for geometri bør nævnes konstruktioner med lineal og passer med fast åbning (Abu al-Wafa), undersøgelser af parallelpostulatet (bl.a. Thabit ibn Qurra, Ibn al-Haytham, Umar Khayyam og Nasir al-Din al-Tusi) og bestemmelsen
kan udvise kaotisk opførsel og fx nærme sig en såkaldt strange attractor. Inden for studiet af iterative dynamiske systemer interesserer man sig bl.a. for, under hvilke omstændigheder disse forskellige muligheder optræder. Læs mere i Den Store Danske attraktor system kaos
iterativ metode til løsning af ligningssystemer. Givet \(n\) ligninger med \(n\) ubekendte \(x_1, ..., x_n\) går metoden ud på at løse den \(i\)'te ligning med hensyn til \(x_i\). Ligningssystemet får således formen \(x_i = f_i(x
iterative dynamiske system, dvs. følgen af itererede punkter \(z, f(z), f(f(z)), \dots\) , udviser kaotisk opførsel. Er \(f\) specielt et polynomium, er Julia-mængden den fælles rand mellem de startpunkter, der går mod uendelig under gentagen iteration, og
iterative dynamiske systemer bestemt af \(z^2 + c\), dvs. at dynamikken og Julia-mængden kun ændres kvalitativt, når \(c\)-værdien passerer randen. I mange familier af holomorfe funktioner genfinder man kopier af Mandelbrotmængden, specielt findes der kopier af den inden
iterativ procedure, kaldet træning, hvor fejlen eller afvigelsen mellem et ønsket output og det output, netværket faktisk producerer, benyttes til at justere vægte og tærskler (back-propagation of errors). Den gennemsnitlige fejl på et stort antal træningseksempler falder støt, efterhånden