jævndøgn
Jævndøgn er de dage, hvor Solen krydser himlens ækvator midtvejs mellem det sydligste og nordligste punkt i sin bane set fra Jorden (ekliptika). Det døgn, hvor dag og nat er lige lange, falder lidt før jævndøgn om foråret og lidt
Jævndøgn er de dage, hvor Solen krydser himlens ækvator midtvejs mellem det sydligste og nordligste punkt i sin bane set fra Jorden (ekliptika). Det døgn, hvor dag og nat er lige lange, falder lidt før jævndøgn om foråret og lidt
jævndøgn og dermed årstidernes vekslen. Tropiske år Det tidsrum, man finder ved at følge Solens årlige bevægelse på himmelen, og som bestemmer årstidernes vekslen, er det såkaldte tropiske år: Den tid, det tager for Solen, set fra Jorden, at bevæge
jævndøgn indtraf allerede den 11. marts. Det var denne afvigelse, der foranledigede pave Gregor 13. til at indføre den gregorianske kalender. I forbindelse med denne reform ændredes også grundlaget for påskeberegningen, idet heller ikke den 19-årige periode slår til
jævndøgn i indbyrdes afstand en halv dagsrejse mellem hinanden, mens afstanden mellem en række sognebyer blot er på en times rejse (ca. 1 mil eller 6-7 km). I middelalderens og renæssancens geografiske beskrivelser angiver dagsrejserne de omtrentlige afstande mellem
vendémiaire brumaire frimaire vinter nivôse pluviôse ventôse forår germinal floréal prairial sommer messidor thermidor fructidor Dagenes navne i tidagesugen primidi duodi tridi quartidi quintidi sextidi septidi octidi nonidi décadi Læs mere i Den Store Danske jævndøgn kalender Den Franske Revolution
modsvarende periode for skumring. I Danmark varer dæmringen (og skumringen) 40 min ved juletid, 38 min ved jævndøgn og 64 min ved sankthans. Ved ækvator er tusmørket kortere, mens der i Nordgrønland er forårs- og efterårsdøgn med ti timers tusmørke.
Efterårspunktet ligger diametralt modsat forårspunktet. Solen passerer efterårspunktet 22. eller 23. september; hvis op- og nedgange regnes fra Solens øvre rand, og der tages hensyn til lysets refraktion, er dag og nat lige lange 21/2 døgn senere. Se også jævndøgn.
under sin tilsyneladende bevægelse mellem stjernerne langs ekliptika passerer himmelkuglens ækvator fra syd mod nord. Ved forårsjævndøgn, der falder den 20. eller 21. marts, har dag og nat samme varighed overalt på Jorden. Læs mere i Den Store Danske jævndøgn
Jævndøgn, og med dramatrilogien Dubrovniktrilogien (1902, da. Ragusas Endeligt, 1938) slog han sit navn fast som Kroatiens førende dramatiker. Hans øvrige litterære virke var helliget idéen om en samling af serbere og kroater i en fælles stat. Han skrev således
jævndøgnet sig ca. 1 dag på 128 år, og det lå i 1500-t. den 11. marts. Derfor bestemte pave Gregor 13., at der i 1582 skulle springes 10 dage over fra den 4. til den 15. oktober, og at