jacquardvæv
En jacquardvæv er en automatisk mønstervæv.
En jacquardvæv er en automatisk mønstervæv.
Jacquardvævet, vævet i mønstre, blomsterornamenter o.l. efter en metode, som blev opfundet omkring 1800 af franskmanden J.-M. Jacquard.
jacquardvæven fik kolossal betydning, især for silkeindustrien og hørdamaskvævningen. Den hulkortstyrede, mekaniske jacquardvæv med et mønsterkort for hvert skud krævede stadig den samme indlæsning af væven, men gjorde dragsvenden overflødig og vævningen langt hurtigere. Fra 1830'erne var størstedelen af
oprettede hun eget tøjfirma. Stilen i vinterens uldtøj (ofte strik i jacquardvæv) og sommerens kvalitetsbomuld er afslappet og elegant og henvender sig til modne kvinder. Firmaet har salgsafdelinger i det meste af Europa og butikker i Danmark, Sverige og Norge.
hør som materiale ved fremstilling af damaskvævet linned i Flandern. Med opfindelsen af jacquardvæven i 1804 blev "damaskesduge og -servietter" af hør og senere af bomuld økonomisk opnåelige for store dele af Europas borgerskab. Ulddamask anvendes til dragtstof og møbelstof.
en lodret tråd fra højre mod venstre. Skrå gobelinsting kaldes med et andet ord gros points. Gobelinstof Gobelinstof er en svær, jacquardvævet efterligning af ægte gobeliner; anvendes oftest som møbelstoffer. Læs mere i Den Store Danske Beauvais billedvævning væv vævning
Jacquardvæven, seddelkartoteker og den elektriske telegraf som inspirationskilder. Udviklingen skete på baggrund af behovet for effektiv behandling af de meget store datamængder, der indkom ved de amerikanske folketællinger. Systemet blev med succes anvendt første gang ved folketællingen i 1890. Hulkortsystemet
Lamé betegnede oprindeligt stof med indvævede guld- og sølvtråde; i dag bruges det om jacquardvævet stof med effekter af Lurex eller lignende metalfiber. Stoffet anvendes mest til selskabskjoler.
Skudsatin, satinbinding, hvor kun skudgarnet er synligt, fx molskind. Jacquardvævede dynebetræk mønstres ved skift mellem skud- og kædesatin. Se satin og binding (vævning).
jacquardvæven, der blev opfundet i 1805, omkring 1830'erne var blevet almindelig på de fleste linnedvæverier, blev dækketøj økonomisk opnåeligt for en bredere befolkning. Silke Italiensk silkeindustri var fra middelalderen førende med Lucca og Venedig som vigtigste centre. Motiverne var