jambisk
Jambisk, (se jambe), vedr. jamber.
Jambisk, (se jambe), vedr. jamber.
jambisk rytme, i (2) trokæisk rytme. Den klassiske måling i jamber og trokæer mv. fører til inkonsekvenser i analysen, men da litteraturhistorien nu engang er tro mod disse termer, vil det være upraktisk at forkaste dem. (1) og (2) betegnes
hovedversemål. Uden for Frankrig bliver den trykbaseret strengt jambisk (metrik), fx hos Arrebo, Holberg — eller Wessel: Du aldrig bliver gift/ hvis det i dag ej sker! — I Danmark går aleksandrineren af mode efter 1800. I dramaet afløses den af blankverset.
jambiske eller trokæiske gang, og man bekæmpede rimet. I stedet benyttede man urimede versemål med blandede to- og trestavelsesgrupper som i antikkens heksametre og oder. Odestroferne kunne følge de gamle mønstre hos Horats som fx Ewalds "Ode til Sielen", eller
jambisk metrum (hinkejamber). Som sin kilde og inspiration nævner Babrios selv Æsop. De fleste digte er dyrefabler, men der er også anekdoter om mennesker. Hans digte har den normale fabelform; først en hurtigt skitseret situation og så en "morale". Som
Choliambe, (via lat. af gr. choliambos, cholos lam, haltende + iambos jambe), vers; et jambisk trimeter, som i sidste fod har en trokæ el. en spondæ.
Dekasyllabus, (gr. deka- + lat. syllabus af gr. syllabe stavelse), en jambisk strofe med ti stavelser og cæsur efter den fjerde.
jambisk vers med fast cæsur i midten. En del værker er opstået i direkte kontakt med Vesten, fx Moreakrøniken og versromanerne, og ofte i de områder, som var under italiensk herredømme og først sent kom under tyrkerne: De Joniske Øer
jambiske trimeter, madrigalvers og ellevestavelsesjamber i renæssancens pastoraler og i barokkens opera, oratorium, kantate osv., endvidere den franske klassicismes aleksandriner og Shakespeares blankvers. Middelalderens og humanismens knittelvers blev genoptaget af romantikerne, men blev slået af marken af blankverset, i dansk
stykker, der muligvis var uden kor, omfatter parodier på mytologiske, litterære og filosofiske emner. Fragmenterne i jambiske trimetre, trokæiske tetrametre og anapæster viser ved deres ubesværede sprog (dorisk) og faste struktur, at der bag ham ligger en nu tabt tradition.