jernspat
Jernspat, dansk navn for jernmineralet siderit, FeCO3. Se også jern (mineraler).
Jernspat, dansk navn for jernmineralet siderit, FeCO3. Se også jern (mineraler).
opfundet omkring 1920 i USA og hurtigt udbredt til oparbejdning af sulfid- og carbonatmalme. Flotationsanlæg, bestående af mange kar, anvendtes 1962-90 af Kryolitselskabet Øresund A/S ved separeringen af kryolit fra ledsagemineralerne bly-, zink- og kobbersulfid, flusspat, jernspat og kvarts.
ud over kryolit er siderit (jernspat), galena (blyglans) med et indhold af sølv på 0,7%, sphalerit (zinkblende), chalcopyrit (kobberkis), kvarts, topas og flusspat. Et antal sjældne mineraler er først beskrevet fra Ivittuut, fx bøggildit, bøgvadit, jarlit, kryolithionit og weberit.
jernspat) er som malm mindre vigtig, men har siden oldtiden været brudt bl.a. ved Erzberg i Steyermark, Østrig. Den indeholder 30-35% jern samt ca. 2% mangan, og der brydes årlig 3,5 mio. t malm i et åbent brud
jernspat). Jern indgår i andre vigtige oxider som chromit (chrommalm), ilmenit (titanmalm) og i wolframatet wolframit (wolframmalm). Jernsulfiderne findes i store mængder i kismalme og udgøres af pyrrhotit (magnetkis) og pyrit (svovlkis) samt i forskellige forbindelser med grundstofferne arsen, chrom
jernspat, ofte med gul eller gulbrun farve. Oxidationstrinnet +2 stabiliseres ofte ved komplexdannelse. En af de længst kendte komplekse jern(II)forbindelser er kaliumhexacyanoferrat(II), K4[Fe(CN)6]∙3H2O, der også kaldes gult blodludsalt, idet det tidligere blev fremstillet
jernspat, opstår lerjernsten. Er leret meget finkornet og plastisk, kaldes det fedt ler; er der grove indblandinger af sand, kaldes det magert ler. Forekomster i Danmark Landets ældste lerforekomster er de sorte og grå marine lerskifre fra Kambrium, Ordovicium og
i blanding med mineralet siderit (jernspat). Disse sfæriske konkretioner dannes ved opløsning og genudfældning af siderit og ler under iltfattige forhold. Lerjernsten er karakteristisk for lerede sedimenter under kulførende lag og er en vigtig jernmalm i Frankrig, Storbritannien og Østrig.
der opstår hydrotermale årer. Eksempler er kvartsårer med guld, siderit (jernspat), baryt (tungspat) og sulfidmineraler. I økologien er mineraliserig en proces, hvor stoffer, der er indbygget i organisk materiale, fx døde blade, bliver frigjort som uorganiske stoffe; læs mere her.
af mm-store korn af mineralerne goethit, limonit, siderit (jernspat) og chamosit (jern-silikat), såkaldte oolitter. Minettemalmen, der er fra Juraperioden (ca. 205-142 mio. år før nu), har haft stor industriel betydning indtil minelukningerne i begyndelsen af 1970'erne.