jordfæstegrav
Jordfæstegrav, begravelse af ubrændt lig i modsætning til brandgrav. Se gravskik.
Jordfæstegrav, begravelse af ubrændt lig i modsætning til brandgrav. Se gravskik.
(Trap Danmark)
I de fleste tilfælde vil der ikke være noget bevaret af en evt. trækiste, og man kan derfor ikke afgøre, om den døde oprindelig har ligget i en sådan. Jordfæstegraven er den ældste begravelsesform, og der kendes efterhånden adskillige grave
jordfæstegrave. Stenredskaber blev efterhånden fortrængt af bronzeredskaber. Ca. 1600-1100 f.Kr. er der spor af kontakt med den østlige del af Middelhavsområdet, først og fremmest i form af mykensk keramik. Via importgenstandene fra det græske område er det muligt at
jordfæstegrave hvor de døde kunne være placeret både i rygliggende og sammenkrøbet stilling. Jordfæstegravene dateres hovedsageligt til perioden mellem midten af 1. til slutningen af 3. århundrede e.v.t., mens brandgravene dækker hele perioden fra ca. 50 f.v.t. til 400 e.v.t
jordfæstegrave eller gennem ligbrænding i jern- og bronzealderen, mens man fra stenalderen kun kender jordfæstegrave. Guld blev brugt allerede ved slutningen af stenalderen. Dysser og jættestuer er dateret til stenalderen, men små stenkister til bronzealderen. Rav havde en vis udbredelse
jordfæstegrave. De tidligste jordfæstegrave var simple enkeltmandsgrave, men i 600-tallet blev store fælles kammergrave i gravhøje, tumuli, almindelige. I syd var de udhugget i klippen, fx i Cerveteri, og i nord opbygget af stenplader, fx i Populonia. Mange grave
og 89 m blev først tolket som langhuse, men senere opfattet som rester af langhøje med begravelser, tre jordfæstegrave og et lille dyssekammer. I gravene fandtes lerkar, ravperler og små stykker kobberblik, som er blandt de ældste metalfund i Danmark.
jordfæstegrave, der ikke giver indtryk af større sociale forskelle. Den båndkeramiske kulturs bønder var agerbrugets pionerer. Deres livsform og traditioner blev videreført ca. 4900-4300 f.Kr. af Rössen-kulturen, den stikbåndkeramiske kultur og Lengyel-kulturen. Samtidig blev agerbruget bragt nærmere
jordfæstegrav, hvori den døde er lagt i en kiste, der er dannet af en flækket og udhulet egestamme. Gravlæggelser i stammekister var et vidt udbredt fænomen i oldtiden. Betegnelsen egekistegrav knyttes især til de uhyre velbevarede grave fra Danmarks ældre
jordfæstegrave i trækister eller kan skjule stenbyggede kamre. Gravtypen kendes fra næsten hele verden til mange tider og i adskillige udformninger; fx opførtes i den amerikanske Adena-kultur omkring Kristi fødsel i Midtvesten og Virginia tusinder af gravhøje, nogle i