jugoslavisk
Jugoslavisk, vedr. det tidligere Jugoslavien el. jugoslaver.
Jugoslavisk, vedr. det tidligere Jugoslavien el. jugoslaver.
jugoslaviske kongerige i 1918 forsøgte man at etablere en national filmproduktion, men på trods af enkelte succeser strandede produktionen endegyldigt under den økonomiske krise i 1930'erne. Efter 2. Verdenskrig og oprettelsen af forbunds-folkerepublikken Jugoslavien blev der etableret en
jugoslaviske dinar. Montenegro ophævede også ensidigt den jugoslaviske visumtvang for borgere fra EU-lande. Đukanović havde opbygget sin magtstilling ved en stadig mere uafhængig politik og – ifølge vedholdende rygter – en stor personlig formue skabt bl.a. ved cigaret- og oliesmugling. Han
jugoslaviske periode Den serbiske del af Makedonien blev 1.12.1918 en del af Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere (fra 1929 Jugoslavien). Det nye lands betegnelse var en understregning af, at de slavisktalende makedonere ikke officielt eksisterede som et selvstændigt folk
jugoslaviske stat. Ved Titos død i 1980 var Slovenien ubetinget den økonomisk mest veludviklede af de jugoslaviske republikker og havde også et dynamisk og liberalt kulturliv. Under Jugoslaviens stadig alvorligere økonomiske krise i 1980'erne øgedes spændingerne mellem Slovenien og
jugoslavisk forbundsrepublik, baseret på jævnbyrdighed mellem nationerne. Bosnien-Hercegovina blev i 1945 en af seks nye jugoslaviske republikker inden for grænserne fra før 1918 med enkelte justeringer. Der fandt hovedsagelig af statistiske grunde en registrering sted af borgernes nationale tilhørsforhold
jugoslavisk statsteoretiker og politiker. Allerede som 14-årig tilsluttede han sig den da illegale kommunistiske bevægelse. Efter studier på Lenin-partiskolen i Moskva fra 1934 til 1937 blev han medlem af det jugoslaviske kommunistpartis centralkomité. Fra 1948 til 1953 var
jugoslaviske kommunistparti, og 1928 idømtes han seks års fængsel for sin politiske virksomhed. I 1937 blev han generalsekretær for det jugoslaviske kommunistparti. Han organiserede efter Tysklands besættelse af Jugoslavien 1941 en "antifascistisk befrielsesfront", der førte en ubarmhjertig guerillakrig med tyskerne
jugoslaviske klub Røde Stjerne Europa Cuppen for mesterhold. Men stigende nationalisme betød, at landet var på vej i opløsning, og da de jugoslaviske republikker Slovenien og Kroatien i 1991 erklærede sig selvstændige, blev den serbisk dominerede forbundshær sat ind, og
jugoslavisk kongerige, mens partisaner, der var ledet af kroaten Josip Broz med dæknavnet Tito, kæmpede for dannelsen af en kommunistisk jugoslavisk forbundsrepublik. Mihailović anså Tito for en farligere fjende end tyskerne og begyndte at samarbejde med dem. Fra januar 1944 bakkede