jukagirer
Jukagirer, sibirisk folk med eget sprog, der tidligere var udbredt over en stor del af Sibirien, hvor de levede af fiskeri og jagt. I 1600-t. blev de trængt nordpå af jakuterne, som påvirkede deres kultur. De lærte rensdyravl af
Jukagirer, sibirisk folk med eget sprog, der tidligere var udbredt over en stor del af Sibirien, hvor de levede af fiskeri og jagt. I 1600-t. blev de trængt nordpå af jakuterne, som påvirkede deres kultur. De lærte rensdyravl af
jukagirer i Sakha-Jakutien. Sprogene klassificeres traditionelt som palæosibiriske, men denne gruppering omfatter ikke nødvendigvis beslægtede sprog, men er en samlebetegnelse for Sibiriens oprindelige sprog. Russeren Irina Nikolajeva påviste i 1988 et fjernt slægtskab mellem de jukagiriske og de uralske
jukagir i en lille lomme vest for luoravetlisk og ket (Jenisej-ostjakisk) ved Jenisej. Flere genetisk isolerede sprog findes i Asien, herunder burushaski i Hunza-dalen og tilstødende områder, nihali i Centralindien og kusunda i Nepal. Læs mere i Den
er et palæosibirisk sprog. Læs mere i Den Store Danske jukagirer