k-værdi – kemisk begreb
k'-værdi, er i kemien et udtryk for et stofs tilbageholdelse i et kromatografisk system; k-værdien er identisk med stoffets massefordelingsforhold. Læs mere i Den Store Danske kromatografi
k'-værdi, er i kemien et udtryk for et stofs tilbageholdelse i et kromatografisk system; k-værdien er identisk med stoffets massefordelingsforhold. Læs mere i Den Store Danske kromatografi
k = λ/d med enheden W/K∙m2; k er det reciprokke af materialets isolans. For materialer med flere lag er den samlede k-værdi det reciprokke af den samlede isolans. k-værdier har stor betydning ved beregning af bygningers varmetab
K_0\) henstået \(n\) terminer til rentefod \(r\), har den opnået værdien \(K(n)\). Efter første termin er kapitalen vokset til \(K(1) = K_0(1+r)\). Efter endnu en termin er kapitalens værdi\(K(2) = K(1)(1+r
værdien er et udtryk for den mængde joule, der pr. sekund passerer en kvadratmeter, når temperaturforskellen mellem materialets to sider er en grad (K for Kelvin). En mindre U-værdi svarer til en bedre varmeisoleringsevne. Tidligere betegnedes transmissionskoefficienten som k
k; værdien er målt (2014) til k = 1,38064852∙10-23 J/K. Konstanten er en fundamental størrelse i statistisk fysik og optræder i udtryk for energi og entropi af systemer med mange atomer. Fx har en tynd, enatomig gas ved
værdi K. Weierstrass 1841 \(\to\) \(\cos(x) \to 1 \quad\text{for}\quad \: x \to 0\) \(\cos(x)\) går mod 1, når \(x\) går mod 0 \(\lim\) $$\lim_{x \to \infty} \frac{1}{x} = 0$$ limes (grænseværdi) S. l'Huilier
K∙m2/W. Gennem en bygningsdel, fx en mur, tabes en varmestrøm Φ = A(Ti−Tu)/R, hvor A er murens areal og Ti−Tu forskellen mellem temperaturerne inde og ude. Har bygningsdelen flere forskellige lag, er den samlede isolans summen af lagenes isolans. Se også varmeisolering og k-værdi
værdier i området 0,035-0,07 W/m∙K. Træ og træbaserede produkter har λ-værdier i området 0,07-0,2 W/m∙K, mens disse for byggematerialer som tegl og beton er mellem 0,2 og 2 W/m∙K
k=0}^n{x \choose k}{y \choose n-k}\) Formlen kan fortolkes kombinatorisk. Man kan udtage n kugler af en urne med x røde og y blå kugler på måder, men man kan udtage k røde og n-k blå på måder. Lægges de sidstnævnte sammen for alle værdier
k^{2}}\right)\), idet ν er lysets frekvens. Frekvensen er knyttet til bølgetallet σ ved formlen ν = σ∙c, idet c = 3∙108 m/s er lyshastigheden. Endvidere er R en empirisk konstant, kaldet Rydbergkonstanten. Størrelserne n og k er positive hele tal. En serie svarer til en bestemt værdi