kæbe
Kæbe, skelet udviklet omkring mundåbningen. Se hoved og skelet.
Kæbe, skelet udviklet omkring mundåbningen. Se hoved og skelet.
kæben stor lighed med andre fund af tidlige mennesker uden for Afrika, fx fra Kina og Sydeuropa, og kæben henføres derfor til arten Homo erectus. Redskaber nær kæben har lighed med oldowankulturens redskaber fra Østafrika, hvilket bekræfter fossilets høje alder
kæber, der passer til bestemte funktioner, mens den anden ende passer til betjening med en hånd (evt. højre, venstre eller begge hænder). De to led består oftest af metal med kæber af hærdet metal eller belagt med blødt materiale afhængigt
kæber, kranie- og lemmedele fra over 50 individer. Måske skal jævnaldrende skeletrester fra Fejej, Belohdelie og Maka i Etiopien også placeres i arten anamensis. Anatomisk er der menneskeabelignende træk som lange, smalle kæber med parallelle kindtandsrækker og relativt store hjørnetænder
kæber. Første oprindelige udviklingsstadium er nauplius-larven. Legemet er som regel opdelt i hoved (cephalon), bryst eller forkrop (thorax, pereon) og bagkrop eller hale (abdomen, pleon). Hovedet er dannet af sammensmeltede led, hvis oprindelige antal er uklart. Hos de fleste
kæben. Et brud i tandkronen kan isoleret ramme tandens yderste lag (tandemaljen) og kan som regel let udbedres ved en slibning eller med en plastfyldning. Hvis bruddet når ind til tandens "nerve" (pulpa), skal tanden oftest rodbehandles. Undertiden bliver tanden
Gnatho-, (af gr. gnathos kæbe), kæbe-; vedr. kæben; vedr. tandhulen i kæbebenet.
kæben på brudstedet. Det er ofte nødvendigt samtidig at fæste metalskinner på tænderne i hhv. overmund og undermund og derefter binde disse to skinner sammen i 4-6 uger (intermaxillær fiksation). Hensigten er at sikre sig, at sammenvoksningen af kæben
forsinket, vil bryde frem af sig selv. I alvorligere tilfælde kan en tandsvulst have destrueret store dele af kæben, således at det kan blive nødvendigt at fjerne et større stykke kæbe med tilhørende tænder. Tandsvulster er dog næsten altid godartede.
kæbe, der opstod i løbet af Silur og Devon (acanthoder, placodermer, bruskfisk og benfisk). Da brusk, som de moderne agnathers skelet er opbygget af, kun sjældent bevares som fossilt materiale, er kendskabet til deres senere historie ringe, og slægtskabsforholdet mellem