kærlighedens højsang
er en fast betegnelse for Paulus' næsten hymnisk formede lovprisning af kærligheden i Det Nye Testamente, 1. Korintherbrev, kap. 13. Læs mere i Den Store Danske paulinske breve
er en fast betegnelse for Paulus' næsten hymnisk formede lovprisning af kærligheden i Det Nye Testamente, 1. Korintherbrev, kap. 13. Læs mere i Den Store Danske paulinske breve
Kærlighedens Højsang (1.Kor., kap.13) går Paulus så vidt som til at sige, at et menneskes kærlighed ikke kan eksistere uden håb. "Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt". Tro, håb og kærlighed danner en triade, som hører til
er kendt fra den såkaldte kærlighedens højsang i Det Nye Testamente (1. Korintherbrev, kap. 13).
kærlighed i Guds rige. Oversættelse af Højsangen og kommentarer til den latinske bibeloversættelse Vulgata bragte ham i inkvisitionens fængsel. Skuespillet Skuespillet udvikledes i 1500-tallet under indflydelse af de religiøse mysterier og den italienske commedia dell'arte. Temaerne blev dog
kærligheden, der gennem sine forvandlinger fører frem til den mystiske erfaring og i en "åndens enhed" til foreningen med Gud. Foruden det lille skrift Om kærligheden til Gud er især de 84 prædikener over Højsangen berømte. Bernhards placering i middelalderen
kærligheden til medmennesker og til Gud. Bernhards prædikener over Højsangen blev i kirkelige kredse specielt populære som udtryk for cisterciensernes levende åndelige liv. I slutningen af 1100-t. opfordrede pavemagten ordenen til at deltage i kampen mod kætteri i Sydfrankrig
kærlighed. Når der i Bibelen optræder en positivt farvet fremstilling af det førstnævnte — som når Shulamit siger om sin Salomo, at "Min elskede er et myrrabundt, der hviler mellem mine bryster" (Højsangen 1,13) — har de kristne prædikanter været tilbøjelige
kærlighedens symbol, kælenavn til den elskede, den elskovskurrende turteldue. En erotisk-religiøs dobbelthed ses fx i Højsangens henrevne beskrivelse af "duens" skikkelse og stemme. I dansk sammenhæng kædes scenen sammen med døden i Brorsons salmer, sublimt i Her vil ties
Kærligheden kom i fokus som den opdragende kraft, både i ridderkulturen og i fromhedslivet, og majestas domini erstattedes som hovedmotiv af bl.a. Marias himmelkroning, baseret på kærlighedsforholdet mellem brud og brudgom i Højsangen fra Det Gamle Testamente. Malerierne blev gennemsyret
Kærlighedens levende flamme'), der udkom i 1600-tallet. I det første digt flygter sjælen i den mørke nat fra sansernes fængsel for at forenes med den elskede. I det andet, som er inspireret af Højsangen, søger Kvinden (sjælen) Manden (Kristus