kærlighedsmåltid
Kærlighedsmåltid, fællesmåltid i den første kristne menighed; i NT kun omtalt i Judasbrevet, vers 12; se agape.
Kærlighedsmåltid, fællesmåltid i den første kristne menighed; i NT kun omtalt i Judasbrevet, vers 12; se agape.
mennesket; agape mellem mennesker — næstekærlighed — stræber efter at være som Guds kærlighed til mennesket. I overført betydning er agape det kærlighedsmåltid, der i oldkirken blev spist i forbindelse med nadveren. Læs mere i Den Store Danske eros kristendom kærlighed næstekærlighedsbuddet
kærlighedsmåltider, broderkys og fodtvætning. I 1760'erne blev brødremenigheden en frikirke, hvis lovgivende myndighed var synodal, dvs. bestod af repræsentanter, som menigheden valgte. Kirkesamfundet har ikke noget kirkeretligt bekendelsesskrift. Gudstjenesten foregår i salen, renset for billeder. Kirkegården kaldes Gudsageren, og
kærlighedsmåltid bliver tilberedt. Det eneste inventar i kirkerummet, "salen", er prædikebord, orgel og langbænke. Den tilhørende kirkegård med fuldstændig ens gravsteder og gravsten bærer betegnelsen Gudsager. Bortset fra anlæggelsen af den nord-sydgående hovedvej gennem byen er den oprindelige stramme
var fællesskab om alle ting og afskaffelse af ægteskabet; overskridelse af jordisk moral og samfundsorden førte til frelsen. Kirkefædrenes indignerede skildringer af karpokratianernes sortekunster, kærlighedsmåltider og besværgelser beror måske på en retorisk konvention. Læs mere i Den Store Danske gnosticisme
(Trap Danmark)
kærlighedsmåltidet samt kapel. På førstesalen findes pulpitur, ældsterådsværelse og et arkivrum med en kakkelovn fra byens fabrik, samt et trapperum med en fuldt paneleret væg med indbyggede skabe. På tagetagen er det oprindelige tagværk mestendels er bevaret. Taget er understrøget