kambrisk
Kambrisk, (se kambrium), vedr. kambrium.
Kambrisk, (se kambrium), vedr. kambrium.
kambriske bjergarter eller det kambriske system, som disse bjergarter også kaldes, blev aflejret. Da beskrivelsen af Europas geologiske udvikling tog fart i 1800-t., havde man ikke midler eller overblik til på én gang at undersøge hele den geologiske lagserie
kambriske fossiler dukker op. Disse omfatter i første række trilobitter, archaeocyatider, brachiopoder, pighuder og muslinger. Disse grupper har overlevet til nutiden bortset fra trilobitterne, etagens almindeligste dyregruppe, samt archaeocyatiderne, der var revbyggere i varme have. Normalt består de kambriske faunaer
kambriske fossiler næsten udelukkende af hårde skeletrester af trilobitter og brachiopoder. Burgess-skiferen giver et langt mere komplet indtryk af den kambriske dyreverden, idet tillige detaljerede aftryk af bløddele er bevaret. Dyrene levede på en skrånende mudderbund ved foden af
Kambriske Periode. Især to af de Kambriske arter er bemærkelsesværdige idet deres kropsplader er næsten 7 cm lange, og dermed langt større end pladerne i deres mikroskopiske efterkommere. Opdagelsen Dyrerækken Korsetdyr, med det videnskabelige navn Loricifera, blev beskrevet af den
kambrisk kontinent, som lå vest for Iapetus-oceanet og omfattede 3,9-0,9 mia. år gamle grundfjeldsbjergarter og ovenliggende sen-prækambrisk-kambriske sedimenter og lavaformationer i Nordamerika, Grønland og NV-Skotland. Da konvergerende pladebevægelser lukkede Iapetus-oceanet, blev Laurentia
kambrisk bjergart. Fra Kambrium til nutid er lag med Skolithos globalt velkendte. Når man sammenligner strukturerne i Skolithos-sandsten med strukturer, der findes i nutidige strandaflejringer, tyder det på, at den kambriske Skolithos-sandsten blev dannet af ormeagtige organismer, som
kambrisk-ordovicisk alder (540-430 mio. år) og findes i Lachland-foldebæltet; de yngste, der er fra Perm (knap 300 mio. år), findes i New England-foldebæltet. Foldebælterne er senere blevet delvis dækket af yngre sedimentbassiner, bl.a. Sydneybassinet (ved bl.a
kambrisk salt er andre, mindre geologiske strukturer. Damman-domestrukturen ved Dahran, der blev opdaget i 1932, er en sådan meget olierig struktur. Store dele af Den Arabiske Halvø er som følge af bassinstrukturen i de centrale og østlige dele et
kambrisk salt olieakkumulerende strukturer med en nord-sydlig orientering. En del store forekomster er direkte fortsættelser af forekomster på land, fx Safaniyafeltet, der samtidig er verdens største havbaserede oliefelt. I den sydøstlige del af Golfen i Qatars og Abu Dhabis