karbonat
Karbonat, (af lat. carbo kul), kulsyresalt.
Karbonat, (af lat. carbo kul), kulsyresalt.
karbonater) fra jordlagene. I egne med kalkrige aflejringer vil der kunne dannes hårdt vand, og i kalkfattige områder er det normalt at finde blødt vand. Hårdheden kaldes forbigående, hvis den er knyttet til hydrogenkarbonat, fordi CO2 undviger ved kogning, hvorefter
karbonat- og/eller sulfatmineraler. I Europa har hydrotermale forekomster specielt været brudt i Harzen, Erzgebirge og flere steder i Frankrig og Storbritannien. I dag brydes hydrotermale forekomster specielt for guld og sølv, fx i det vestlige USA, Canada, Australien og Mexico
karbonater og -sulfater. I sulfidrigt, anaerobt miljø i visse moser kan der dannes tætte lag af kobber(I)sulfid, Cu2S. Genstande af guld og guldlegeringer angribes ikke af jorden. Støbejern omdannes langsomt i jorden, men det tætte, mikroskopiske netværk af
karbonat-skifer-serie, der er afsat på lavt vand i et kontinentalt riftmiljø for ca. 2250 mio. år siden. Malmene findes i flere lag i et område på 250 km×300 km og indeholder 1014 t jern. Lejerne blev fundet
Perkarbonat, (lat. per- + karbonat), kuloversurt salt.
(Trap Danmark)
karbonat (CO3 2-), så der udfældes kalk (CaCO3). Nede i sandbunden kitter kalken sandkornene sammen. Når havstrømmene så flytter rundt på og fjerner det løse sand, står det sammenkittede sand tilbage på havbunden som søjler, plateauer og andre formationer.Boblerevet ved
(Trap Danmark)
karbonat-ioner (Ca2+ og CO3 2-). Hvor det kalkrige grundvand bryder frem på jordoverfladen, eksempelvis som en kilde på siden af Odense Ådal, frigives kuldioxiden fra grundvandet til atmosfæren, og kalken udfældes som calciumkarbonat (CaCO3). Udfældningen kan sammenlignes med kalkdannelsen
(Dansk Biografisk Leksikon)
Karbonater, 1924, udgivet flere lærebøger til brug ved undervisningen i kemi på landbohøjskolen og Farmaceutisk læreanstalt, og under hele sin virksomhed på højskolen fortsatte han med at udgive lærebøger der er blevet værdsat som omhyggelige, klare og letlæselige. Hans videnskabelige
(Danmarks Oldtid)
karbonater. Disse organismer kan have en afvigende optagelse af kulstof 14 sammenlignet med f.eks. samtidige grønne vækster. Dateringerne kan derfor i visse tilfælde blive flere hundrede år for gamle. Når det f.eks. gælder prøver fra oceanbundene, er denne effekt ret