kardinalvæsker
Kardinalvæsker, ældre betegnelse for de fire legemsvæsker (blod, slim, gul galde og sort galde), der indgik i antikkens teori om humoralpatologi. Se også Grækenland i oldtiden (medicin).
Kardinalvæsker, ældre betegnelse for de fire legemsvæsker (blod, slim, gul galde og sort galde), der indgik i antikkens teori om humoralpatologi. Se også Grækenland i oldtiden (medicin).
Kardinalvæske, historisk en af de fire legemsvæsker, blod, slim, gul og sort galde, som de dertil svarende temperamenter, det sangvinske, flegmatiske, koleriske og melankolske, formodedes at afhænge af.
kardinalvæsker, blod, slim, gul galde og sort galde, almindeligt accepteret, se humoralpatologi. Kardinalvæsker var led i en legemsopfattelse, som var fremherskende i mere end 1500 år, og som først er blevet ændret afgørende inden for de seneste århundreder begyndende under
kardinalvæsker (blod, gul galde, sort galde og slim) og de fire temperamenter (sangvinsk, kolerisk, flegmatisk, melankolsk), som også knyttes til forskellige livsaldre. Denne lære er grundlaget for humoralpatologien, som bygger på, at der skal være balance mellem væskerne i det
kardinalvæsker i det menneskelige legeme: blod, slim, gul og sort galde. Hvis fx blodet var i overvægt, var man sangvinsk. Den dogmatiske skole (Praxagaros fra Kos, ca. 300 f.Kr.) mente, at arterierne kun indeholdt luft, og at transporten af blod
i tolvfingertarmen. Galdegangen løber ind i tolvfingertarmens væg, hvor der findes en lukkemuskel omkring galdegangen, som åbnes og herved tillader udløb af galde i tarmen, når der er føde til stede. Se også galdevejssygdomme; angående galde som kardinalvæske se humoralpatologi.
kardinalvæsker (blod, gul galde, sort galde og slim), der var grundstammen i humoralpatologien. Sygdom forklaredes her ved, at forholdet mellem væskerne forrykkes, og at de samler sig forkerte steder. Humoralpatologiens teoretiske grundlag blev ændret talrige gange; denne lære nåede sit
kardinalvæsker: blod, slim, gul og sort galde og deres indbyrdes blandingsforhold. Humoralpatologiens ophav er noget uklar, men traditionelt anses Hippokrates og den romerske læge Galen for nogle af dens mest betydende ophavsmænd. Som en logisk konsekvens af humoralpatologiens lære, blev
(Dansk Biografisk Leksikon)
kardinalvæsker: blod, slim, gul og sort galde (svarende til de fire elementer luft, vand, ild og jord). Foruden til ovennævnte bog om afførende midler er Henrik Harpestreng forfatter til en urtebog på latin og to urtebøger på dansk samt til
(Symbolleksikon)
kardinalvæsker, svarende til de fire elementer: Rød eller gul galde (cholera) er som ilden hed og tør og knyttet til leveren; sort galde (melancholia) er som jorden kold og tør og knyttet til milten; slim (flegma) er som vandet koldt