karisk
er et indoeuropæisk, måske anatolisk sprog, der blev talt i den sydvestlige del af Lilleasien; det er overleveret gennem bl.a. graffiti og gravindskrifter fra 600-300 f.v.t.
er et indoeuropæisk, måske anatolisk sprog, der blev talt i den sydvestlige del af Lilleasien; det er overleveret gennem bl.a. graffiti og gravindskrifter fra 600-300 f.v.t.
kariske bystater var i 400-t. f.Kr. medlemmer af Det Deliske Søforbund. I 395 f.Kr. blev Karien et selvstyrende satrapi i Perserriget. Indtil Alexander den Stores erobring af Lilleasien i 334 f.Kr. blev satrapiet regeret af et karisk kongehus, hekatomniderne
karisk og sidetisk genetisk kan henregnes til sproggruppen, er tvivlsomt. De anatoliske sprog menes at være trængt ind i Lilleasien østfra (gennem Kaukasus) ca. år 2000 f.v.t. og muligvis i flere bølger, idet dialektadskillelsen mellem hittitisk og luvisk allerede er
karisk dynasti, hvis berømteste medlem var dronning Artemisia 1. I den periode voksede historikeren Herodot op i byen, og rester af et smukt tempel og af store klippegrave vidner om et betydeligt kulturelt og økonomisk niveau. Halikarnassos' vigtigste periode indtrådte
kariske dynasti, men var i hellenistisk tid i lange perioder en selvstyrende bystat. Chios blev Roms allierede i 190 f.Kr. og erklæredes i 86 f.Kr. for civitas libera. Denne status beholdt øen indtil kejser Vespasians regeringstid. Chios blev erobret af
karisk bosættelse, som i protogeometrisk tid blev overtaget af hellenske kolonister, der ifølge sagnet kom fra Athen. I arkaisk og klassisk tid var Efesos en af de 12 joniske bystater, der deltog i fællesskabet omkring Panionion ved Mykale. Efesos blev
Labraunda, Labranda, Zeushelligdom ca. 15 km nord for Milas (det antikke Mylasa) i oldtidslandskabet Karien. Helligdommen, der var hovedkultsted for det kariske dynasti hekatomniderne i 300-t. f.Kr., rummer de ypperligste eksempler på senklassisk græsk arkitektur.
karisk-lykiske traditioner. Prototypen fik talrige efterfølgere, og betegnelsen mausoleum har siden oldtiden været anvendt om monumentale gravmæler i almindelighed. Hvad der stod tilbage af bygningen, blev totalt nedrevet mellem 1493 og 1522, og materialerne anvendt til udbygning af det
karisk herredømme, indtil Alexander den Store i 334 f.Kr. erobrede byen og indledte et stort byggeprogram. Flere hellenistiske konger indtog byen og lod opføre vigtige bygninger. Byen blev i 133 f.Kr. en del af den romerske provins Asia og fik
(Dansk Biografisk Leksikon)
kariske hav (Kara havet), opsøge det formodede land og derfra foretage et fremstød mod de ukendte egne i nord. Ekspeditionen afrejste 1882 med damperen Dijmphna, men havde næppe midt i okt. nået Det kariske hav, før skibet under forsøg på