karolingisk
Karolingisk bruges om sager og ting vedrørende karolingerne, deres tid og kultur.
Karolingisk bruges om sager og ting vedrørende karolingerne, deres tid og kultur.
karolingiske renæssance Den karolingiske renæssance viser tilbage til senantikkens forbilleder, der for kejsermagten var identisk med monumenter, som tidsmæssigt kunne knyttes til de ideale forbilleder, navnlig Konstantin den Store. Hofkapellet i Aachen Inden for kirkebyggeriet viser dette sig især i
Karolingisk renæssance, den kulturelle opblomstring, der med antikken som mere eller mindre bevidst forbillede fandt sted i Karl den Stores og Ludvig 1. den Frommes regeringstid. En lang række af Europas lærdeste mænd, fx Alcuin, Einhard og Paulus Diaconus, deltog
Karolingiske minuskler, se minuskelskrift.
Karolingisk og ottonsk arkitektur Et sammenhængende udtryk inden for arkitektur, bogmaleri og kunsthåndværk opstod først i Karolingerriget fra slutningen af 700-tallet og derefter under kejser Otto 1. og hans efterfølgere. Under Karl den Store blev Aachen en hovedby i
karolingisk og romansk kunst. Som karolingernes arvtagere videreførte de tysk-romerske kejsere forsøgene på at genskabe og videreføre senantikke og oldkristne kunstformer. Hovedværker Kloster- og kirkebyggeriet blomstrede. Et hovedværk er den oprindelige benediktinerklosterkirke Sankt Michael i Hildesheim, der blev opført
karolingiske periode betragtedes den byzantinske kunst som bevarer og formidler af den klassiske græsk-romerske arv og blev derfor vigtig som eksempel for den karolingiske renæssance. Stærkest var indflydelsen i områder, hvor kontakten med Det Byzantinske Rige økonomisk, politisk og
karolingisk kunst. Romansk kunst I 1000-tallet opstod den romanske kunst, der ligesom den gotiske især var knyttet til kirken. Skulp turen var bundet til arkitekturen, og hovedvægten lå på kirkernes vestfacader, der ofte var udsmykket med skildringer af dommedag
karolingiske eller keltiske hestesko. Skoen var smedet af tyndt jern, og dens udlinje var bølget for at give plads til de omkring seks søm. Ved armenes ombøjning fremkom små hager. Denne type fik i 1100-tallet og indtil 1300-tallet
middelalderens formsprog ind med den sene merovingiske eller tidlige karolingiske kunst i 700-tallet, og man kan dermed knytte vikingetiden i Norden til den tidlige middelalder. Det Byzantinske Rige merovingerne karolingisk kunst ottonsk kunst romansk kunst gotisk billedkunst gotisk arkitektur