kastrationsangst
Kastrationsangst, i klassisk psykoanalyse udtryk for ødipalfasens fantaserede skræk for, at faderen vil kastrere den lille dreng for at undgå konkurrence. Modsvares hos pigerne af penismisundelse. Se ødipuskompleks.
Kastrationsangst, i klassisk psykoanalyse udtryk for ødipalfasens fantaserede skræk for, at faderen vil kastrere den lille dreng for at undgå konkurrence. Modsvares hos pigerne af penismisundelse. Se ødipuskompleks.
kastrationsangst — og for tab af selvrespekt, altså skyldfølelse. Disse fareoplevelser vil opstå for alle børn, men med forskellig styrke afhængig af den reelle fare og barnets konstitution. Hvis faren ikke overskrider, hvad barnets jeg kan klare, vil der dannes en
kastrationsangst end kvinder, hvilket også viste sig at være tilfældet i et stort statistisk drømmemateriale. Også Jungs opfattelse, at arketypiske drømme er livligere og mere intense og huskes bedre end hverdagsdrømme, er blevet underbygget. Nyere psykoterapeutiske tilgange til drømme En
kastrationsangst. Ved at "flirte" med den angstfyldte kastration stimuleres han seksuelt, og i "en hadefuld triumf" får han seksuel tilfredsstillelse, samtidig med at han kan beroliges ved oplevelsen af, at han fortsat er intakt som mand. Igen og igen drives
kastrationsangst og tabet af potens og værdighed. Værket henviser til Kudos ”impotensfilosofi”, hvor han beskriver, at mennesker undertrykker den biologiske mekanisme for reproduktion gennem kærlighed og dermed udrydder sig selv. I 1963 lukkede Yomiuri avisforlag for udstillingen, formodentlig fordi værkerne
kastrationsangst (se kastrationskompleks), mens pigens ødipuskompleks går under pga. frustration over faderens manglende gengældelse af hendes erotiske følelser. Ved overvindelsen af ødipuskomplekset i femårsalderen indstiftes overjeget som psykisk repræsentant for den ydre forbudsinstans, mens selve komplekset lever videre i det
(Dansk litteraturs historie)
kastrationsangst og seksuel manipulation glider sammen i én rædselsvision. Digtet Helge vakte beundring for den formmæssige beherskelse af stoffet, og med dets udgivelse i 1814 fornyede Oehlenschläger sin prestige som den førende nordiske digter. Det kan undre, at hans lancering
(Historien om børnelitteratur)
kastrationsangst, hvorfor fortællingerne giver børn mulighed for at bearbejde disse konflikter. Andre igen har fastholdt det synspunkt, at børnene simpelt dekonstruerer teksterne, når de læser dem eller får dem læst højt. De bliver til nonsensskildringer med ironisk distance. Og giver
(Symbolleksikon)
kastrationsangst. Drømmene kan også bestå i forestillinger om vagina udstyret med lemlæstende sabelkatte eller hajtænder; vagina dentata kendes også fra “primitive” folk i myter om heltes farer, når de skal trænge ind til jordens hemmeligheder gennem snævre huler. Rovdyr kan