kastrere
Kastrere, (lat. castrare), fjerne kønskirtlerne på mennesker el. dyr.
Kastrere, (lat. castrare), fjerne kønskirtlerne på mennesker el. dyr.
kastreret mand i tempeltjeneste eller slave ved fyrstehoffer. Kastrationen udførtes ofte før tiårsalderen. I mellemøstlige oldtidskulturer kunne tempelpræster være eunukker, som havde viet sig til en gudinde ved at ofre deres manddom til hende. Desuden var brugen af eunukker ved
kastrerede grise) ved en mikrobiel omdannelse af aminosyren tryptofan. Skatol kan også syntetiseres fra propionaldehydfenylhydrazon. Levnedsmiddelvidenskab For at opnå højere kødprocent og efter dyreetiske overvejelser indledte Danske Slagterier produktion af kød fra ikke-kastrerede hangrise i 1990'erne. Enkeltdyr, hvis
kastreret unghane. Ægte poularder og kapuner importeres, fordi det er forbudt at sterilisere og kastrere fjerkræ i Danmark. Suppehønen, der engang var benævnelsen for en udtjent æglægger, ses ikke længere i handelen. Kalkun er blevet almindelig kost i Danmark og
Kastrat, (se kastrere), kastreret individ; sammenlign med eunuk.
kastrerede hanner ved hormonbehandling. Radioaktivt mærket hormon kan følges rundt i organismen, og det kan herved påvises, hvor hormonet udøver sin virkning på adfærden. Nogle adfærdselementer kan udløses alene ved ændringer i de fysiologiske årsagsfaktorer. I sådanne tilfælde kaldes adfærden
kastrerede Uranos' sæd. Grækerne afledte derfor hendes navn af afros ('skum'), og hun kaldes ofte Den Skumfødte, selvom der er tale om en folkeetymologi. Betydningen af navnet kendes ikke. Afrodite bærer også tilnavnet Anadyomene, 'den af havet opstigende'. Hos Homer
navn på en frugtbarhedsgudinde med hovedkultsted i Hierapolis i Syrien; se også Astarte. Et særkende ved kulten i hellenistisk tid var de kastrerede tiggerpræster (galloi), som missionerede i hele Romerriget. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – religion
kastrerede sig selv og døde. Ved en årlig fest genoplevede Kybeles kastratpræster (galloi) hendes søgen efter Attis og sorgen over hans død. Kulten udviklede sig til en frelsesreligion med Attis som mønster på individets frelse fra verden, og den fik
kastreret vædder. Der er tale om et udvokset handyr af fåreslægten, der, sædvanligvis som lam, har fået fjernet kønskirtlerne (testiklerne). Beder har nu til dags, hvor lam gøres færdige til slagtning i deres første leveår, kun historisk betydning; fx "Får