kataforisk
Kataforisk, om pronomen fremadvisende (fx hans i "skønt hans samlede digtninger kan rummes i to små bind, er J.P. Jacobsen en af tidens store digtere", se også korrelat); det modsatte af anaforisk. Se katafor.
Kataforisk, om pronomen fremadvisende (fx hans i "skønt hans samlede digtninger kan rummes i to små bind, er J.P. Jacobsen en af tidens store digtere", se også korrelat); det modsatte af anaforisk. Se katafor.
kataforisk. I nyere sprogvidenskab bruges anafor om alle udtryk, hvis betydningsmæssige tolkning afhænger af forudgående udtryk, fx nominalsyntagmer med bestemt artikel: Spanden var af ler; adverbialer og præpositionssyntagmer: Husker du i høst ... hvad mente du da/hvad mente du den dag
Anaforisk, inden for grammatik gentagende; tilbagevisende (især om pronomen, der gentager et substantivisk ord, fx han i "Peter må skynde sig, hvis han skal blive færdig"); det modsatte af kataforisk. Se anafor.
kataforiske egentlig 'henførende' pronominer, af græsk -phoros 'som fører', viser frem i teksten modsat anaforiske 'tilbagevisende'; katastrofe egentlig 'ulykkelig vending', af græsk strophe 'drejning, vending' om en fuldstændig drejning i et begivenhedsforløb; katatoni egl. 'forkert spænding', af græsk tonos 'spænding