kategorisk udsagn
Kategoriske udsagn er en klassisk logisk betegnelse for usammensatte udsagn. Læs mere i Den Store Danske logik
Kategoriske udsagn er en klassisk logisk betegnelse for usammensatte udsagn. Læs mere i Den Store Danske logik
kategoriske og sammensatte udsagn. I et kategorisk udsagn tilskrives et subjekt et prædikat, fx "Peter er rødhåret". Sammensatte udsagn dannes af kategoriske udsagn vha. udtrykkene "enten-eller" og "hvis-så". Verbet i et kategorisk udsagn kaldes kopula. Kategoriske udsagn kan
forbinder subjekt og prædikativ i konstruktioner som huset er rødt, hvor prædikatets betydningsindhold ligger i rødt, mens kopulas rolle blot er en verbal forbinderfunktion. I den klassiske logik bruges kopula udelukkende om er og er ikke i et kategorisk udsagn.
den klassiske logik et ord (tegn), der ikke isoleret kan optræde i et usammensat (kategorisk) udsagn, men kun i forbindelse med andre ord. Fx er 'alle' eller 'nogle' synkategorematiske ord. Se kategorematisk udtryk. Læs mere i Den Store Danske logik
Kategorisk dom, inden for logik udsagn, der hverken er hypotetisk el. disjunktivt; ubetinget udsagn.
udsagn ikke består af deludsagn, kaldes kategoriske eller usammensatte syllogismer. Hvis konklusionen i en kategorisk syllogisme optræder som præmis i en anden, kaldes den første for en prosyllogisme, den sidste for en episyllogisme. I sammensatte syllogismer er en af præmisserne
udsagn om at stjæle kun mening hvis vi kigger på, hvordan de faktisk bliver brugt rationelt i forskellige sammenhænge, dvs. hvordan de er udtryk for et praktisk rationelt engagement, og ikke bare et udtryk for følelser. Moralske udsagn (som evaluerende, eller ’bør’ udsagn) bliver hermed noget der ikke kan afkobles
var en tysk filosof. Hans tænkning udgør et højdepunkt i oplysningstidens filosofi, og som samtidig afslutter denne epoke og danner indgang til en ny. Opvækst, uddannelse og professorhverv Immanuel Kant blev født i Königsberg i Østpreussen (i dag Kaliningrad), en
Ordsprog, genrebetegnelse, der bruges dels bredt om faste sproglige vendinger i almindelighed, dels snævert og mere fagligt om udbredte anonyme sætninger, der har fast og prægnant, ofte billedlig, form, og som med tilsyneladende almen gyldighed udtrykker en bestemt forklaring eller
Etik er læren om moral – det samme som moralfilosofi. Dens overordnede formål er at studere, hvordan man bør handle. Etikken har sine rødder i den antikke græske filosofi og er til stadighed et af filosofiens vigtigste områder. Inden for etikken