katodestråler
Katodestråler, den stråling, der udsendes fra den negative elektrode (katoden) i et elektronrør. J.J. Thomson kunne 1897 vise, at strålingen består af negativt ladede partikler, elektroner.
Katodestråler, den stråling, der udsendes fra den negative elektrode (katoden) i et elektronrør. J.J. Thomson kunne 1897 vise, at strålingen består af negativt ladede partikler, elektroner.
katodestråler, dvs elektronstråler fra en opvarmet katode, og som tilfældigt blev ramt af røntgenstrålerne. Den samme effekt udnyttes i scintillationsdetektoren, hvor fluorescensen detekteres med en fotomultiplikator, der kan forstærke signalet fra de svage lysglimt scintillatormaterialet udsender når det rammes af
katodestråler var en vigtig forudsætning for elektronens opdagelse. Crookes ernærede sig som forretningsmand, kemisk konsulent og udgiver af fotografiske og kemiske tidsskrifter. Det var i sit private laboratorium, at han eksperimenterede med fotografi, spektroskopi, katodestråler og radioaktivitet. Han gennemførte også
katodestråler, som udsendtes fra den negative elektrode, katoden, i udladningsrøret. Mysteriet om disse stråler blev først opklaret i 1897 af Joseph John Thomson. Ved at afbøje strålerne i elektriske og magnetiske felter lykkedes det ham at fastslå med sikkerhed, at
katodestråler, kanalstråler og røntgenstråling. Ved afbøjning af kanalstråler i et magnetfelt så man ikke én, men to parabelbuer; Aston fortolkede resultatet ved, at der måtte findes to slags neon (isotoper) med hver sin masse: 20Ne og 22Ne. Aston bestemte isotopsammensætningen
katodestråler; hermed var grunden lagt for at postulere den negativt ladede elektron som en universel bestanddel af alt stof. Lorentz og Pieter Zeeman delte i 1902 Nobelprisen i fysik. Lorentz accepterede aldrig Albert Einsteins specielle relativitetsteori fra 1905 med dens
katodestråler er negativt ladede partikler. Han fik nobelprisen i fysik i 1926 for sine eksperimentelle studier af brownske bevægelser, der bekræftede Albert Einsteins teoretiske forudsigelser (se atom) og blev opfattet som det afgørende bevis for den faktiske eksistens af atomer
katodestråler bestod af ladede partikler, hvis forhold mellem ladning og masse (e/m) var ca. tusinde gange større end det tilsvarende forhold for hydrogenionen. Kort tid forinden havde Pieter Zeeman og Hendrik Antoon Lorentz forklaret den nyopdagede Zeeman-effekt ved at
Korpuskularstråler, sammenfattende betegnelse for alle stråler, der består af uendelig små stofdele (fx anode- og katodestråler).
katodestråler og fotoelektrisk effekt, for hvilke han modtog nobelprisen i fysik i 1905. Hans nationalistiske og antisemitiske holdninger gjorde ham til en af Hitlers tidligste tilhængere. Allerede i 1920 ledede han kampagnen mod Albert Einstein, og han blev hovedpersonen i