kefalo-
Kefalo-, (af gr. kefale hoved), vedr. hovedet; hoved-.
Kefalo-, (af gr. kefale hoved), vedr. hovedet; hoved-.
Kefalos på jagt, og da han råbte på "den kølende vind", opfattede Prokris det som navnet på en hemmelig elskerinde og dræbte ham med spyddet. Ifølge en anden version af sagnet gav Prokris jagtspyddet til Kefalos. Ved et vådekast kom
Cefal-, se -kefal og kefalo-.
Cephal-, se -kefal og kefalo-.
tilsvarende ord, der illustrerer hendes rolle som lysbringeren. Ligesom sine søskende kører Eos i en hestetrukken vogn over himlen. I myterne fortælles om Eos' ulykkelige kærlighed til Kefalos og Tithonos. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – religion
Kefalocele, (gr. kefalo- + -cele), hjernebrok.
Kefalografi, (gr. kefalo- + -grafi, -logi), læren om hovedet og dets forskellige former hos mennesketyperne.
Kefalometer, (gr. kefalo- + -meter), instrument til at måle hovedets størrelse med.
Kefalopode, (gr. kefalo- + pus (pl. podes) fod), blæksprutte.
Kefalostat, (gr. kefalo- + histanai stille), ved røntgenfotografering, operation o.l.