keloid
Keloid, arvæv, der vedbliver at vokse, efter at sårhelingen er afsluttet. Keloid breder sig ind i den normale hud, der begrænser det oprindelige ar. Keloid hæver sig over den omgivende hud og føles hårdt. Farven er rødlig, og overfladen er
Keloid, arvæv, der vedbliver at vokse, efter at sårhelingen er afsluttet. Keloid breder sig ind i den normale hud, der begrænser det oprindelige ar. Keloid hæver sig over den omgivende hud og føles hårdt. Farven er rødlig, og overfladen er
med granulationsvæv (ungt bindevæv med mange kar). I begge tilfælde dækkes overfladen ved overvækst med hud. Bindevævsar dannes også efter lokaliserede betændelser og vævshenfald. Sårhelingen styres af vækstfaktorer. Ar i huden kan være abnormt fortykket og danne permanente hævelser (keloid).
keloid); eller ører, næse og læber er blevet gennemboret og isat smykker (se piercing). Nogle steder har udsmykningen ført til deformation af kroppen, fx hos en stamme af padaungfolket i Burma, hvor kvinder, fra de er små, bærer et tiltagende
Skarifikation, (afledn. af eng. scar 'ar'), den praksis at frembringe ar på den menneskelige krop i dekorative mønstre. Det har både en æstetisk funktion og angiver social identitet. Se også keloid, kropsudsmykning og tatovering.
keloid). Utilsigtet tatovering med asfalt kan ske efter fald og hudafskrabning. Teknik og risiko Nutidens professionelle tatovører foretager opstregning af motivet, hvorefter farven prikkes ind igennem overhuden vha. nåle i en eldreven, håndført maskine, der overfører farven med hvert prik