keltisk jernalder
Keltisk jernalder, se førromersk jernalder.
Keltisk jernalder, se førromersk jernalder.
jernalder og germansk jernalder fandt en storstilet jernproduktion sted i Jylland. I Danmark dateres perioden ca. 500 f.Kr.-750 e.Kr. Den inddeles i førromersk jernalder (tidligere betegnet keltisk jernalder) ca. 500 f.Kr.-0, romersk jernalder ca. 0-ca. 400 e.Kr
er den ældste del af jernalderen i Danmark, ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel, tidligere betegnet keltisk jernalder pga. påvirkninger fra keltisk kultur. Læs mere i Den Store Danske Danmark (forhistorie)
klimatisk gunstige nordbred findes udstrakte vinområder (Le Vignoble). Ved Ziels udmunding ligger lokaliteten La Tène, som har givet navn til en forhistorisk kultur fra keltisk jernalder. Desuden er der ved søbredden fundet ca. 70 pælebyggerier fra perioden 3000-750 f.Kr.
jernalder, keltisk La Tène-kultur; omkring Kristi fødsel begyndende germansk indvandring fra nord og vest ca. 375-ca. 600 hunnerne trænger ind; slaviske folkestammer fortrænger de germanske bosætninger 900-t. fyrstendømmet Bøhmen opstår 1029 Mæhren bliver del af fyrstendømmet Bøhmen
jernalder sank brugen af metalsmykker til enkle ringe og fibulaer, nogle med keltiske stilelementer. I yngre romersk og germansk jernalder udviklede der sig en særlig smykkemode med ornamenter i nordisk dyrestil, der prydede pragtfulde fibulaer og spænder, først af sølv
keltisk kunst kan spores i den sene jernalders og vikingetidens stilarter i Norden. Langt op i middelalderen kan et særligt keltisk stilpræg genkendes i Irland; i dag er det især her, at keltisk stil har fået en renæssance i smykkekunsten
Keltisk kunst introduceres. ca. 100 f.v.t. Jernalder; voldanlæg og befæstninger. ca. 430-795 Kristendommen indføres; småkongedømmer, men fælles retsorden. Klostervæsenet udvikler sig til en verdslig magt. 750 Klosterreformbevægelsen Céli Dé. 795 De første vikingeangreb. 841 Vikingerne anlægger Dublin. 1014 En
jernalder optaget af at udvinde jern af myremalm, og det er ikke utænkeligt, at de hjemløse keltiske håndværkeres erfaringer med jernudvinding i Hradiště var så attraktive for midtjyske fyrster, at de nedsatte sig som håndværkere med jernudvinding og smedning bl.a
jernalder. I den rigeste grav er en keltisk bronzekedel brugt som urne. Gravgodset omfatter bl.a. brændte beslag til en vogn, en etruskisk bronzespand, guldfingerringe, sværd, skjoldbule og spydspids. Fra andre grave stammer et keltisk sværd, keltiske kedler og et stort