kemoreceptor
Kemoreceptor, (gr. kemo- + lat. receptor), organ, som er følsomt over for kemisk stimulering, fx smagsløgene.
Kemoreceptor, (gr. kemo- + lat. receptor), organ, som er følsomt over for kemisk stimulering, fx smagsløgene.
Kemoreceptorer, receptorer i sanseorganer, der kan reagere på ændringer i den kemiske sammensætning af deres omgivelser. Blandt kemoreceptorer kan regnes receptorer for lugt og smag samt receptorerne for osmolalitet (osmotisk tryk) i hjernen. Betegnelsen anvendes især om de receptorer, der
kemoreceptorer omkring respirationscentret, som er i stand til at reagere på kuldioxidkoncentrationen i blodet — en stigende koncentration vil udløse forøget ventilation; fra perifere kemoreceptorer i de store halspulsårer og i legemspulsåren, som vil registrere surhedsgraden og iltindholdet i blodet — ved
kemoreceptorer, der er lokaliseret i de store pulsårer, og fremkalder reflektorisk via respirationscentret i hjernestammen en øgning af åndedrættet, som bliver både dybere og hurtigere. Herved udskilles kulsyre i form af CO2, og blodets pH stiger. Ved sværere grader af
kemoreceptor-trigger-zonen, som aktiveres af blodets indhold af stofskifteprodukter og lægemidler. Dermed kan opkastning være et symptom på en lang række lidelser i mave-tarm-kanalen, balanceorganerne, centralnervesystemet og forstyrrelser i stofskiftet og hormonbalancen samt være en bivirkning til
kemoreceptorer af egenskaber ved molekyler, fotoreceptorer af lys, elektroreceptorer af elektriske spændingsfelter og magnetoreceptorer af magnetfelter. Navnlig mekanoreceptorerne er i forskellige udformninger grundlag for en lang række sanser, bl.a. hørelse, ligevægts-, stillings-, bevægelses- og følesans i talrige variationer. Se også