kenning
Kenning, (oldnord.), omskrivning i den oldnordiske digtning (fx sværdets bærer 'kriger').
Kenning, (oldnord.), omskrivning i den oldnordiske digtning (fx sværdets bærer 'kriger').
(Nordisk Mytologi)
Kenning, norrønt ord for en særlig form for metafor i den norrøne poesi, ofte med mytologisk indhold. Kenninger er især udbredt i skjaldedigtningen, men også hyppig i eddadigte. I en kenning foretages en omskrivning i to eller flere led, der
kenninger, et gådeagtigt billedsprog, som forudsætter indsigt i bl.a. den nordiske mytologi. Inden for den firelinjede halvstrofe kan sætningerne flette sig ind i hinanden på en "unaturlig" måde, som er blevet sammenlignet med vikingetidens ornamentale stil. Nogle af de ældste
myte, der fortæller om menneskets skabelse, samt i enkelte kenningar, dvs. metaforer, med hentydninger til mytologien, hvor Odin omtales som Lodurs ven. En ofte foreslået identifikation med Loke er omstridt. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
formelle træk fælles med anden islandsk digtning i almindelighed (allitteration) og med skjaldedigtningen i særdeleshed. I rímur videreføres skjaldesprogets helt specielle virkemidler, kenninger (to- eller flerleddede substantivomskrivninger) og heiti (synonymer for visse substantiver, der kun kendes fra det poetiske sprog).
kenninger (toleddede substantivomskrivninger) i skjaldedigtningen. I Snorres Edda indgår digtet Háttatal ('Opregning af versemål'), et hyldestdigt til de norske herskere, Håkon 4. Håkonsson og Skule Bårdsson. Digtet, som er det eneste af Snorres digte, der er bevaret, er med sine
(Nordisk Mytologi)
kenninger, og derefter uddyber han dem med at fortælle de "guldsagn", der er baggrunden for at bruge disse mytologiske metaforer om guld. Det er en ren skatkiste af fortællinger, der også viser guld som et af de centrale symboler i
(Nordisk Mytologi)
kenninger. De mange lege med billedsproget gør skjaldedigte svært forståelige, især hvis mytestoffet ellers er - delvist - ukendt. Ydermere bruges der de såkaldte heiti, poetiske synonymer (fx at kalde Odin "Gaut", "gøteren"). Af formelle træk ud over kenninger kan nævnes den
(Nordisk Mytologi)
kenninger. Et helt kapitel rummer således myte- og sagnstof om kenninger for guld. Grundtvig kaldte denne del af Eddaen for "Brage-Snak", der for Grundtvigs eftertid er kommet til at betyde vrøvl. Snorre kan pynte lidt på den hedenske mytologi
(Nordisk Mytologi)
kenninger om digterevne, fx "Suttungs mjød", "Kvasers blod", "Dværges drik" og "Asernes drik". Flere af disse kenninger har belæg i ældre tekster. Snorre har muligvis pyntet på myten, men den har gamle rødder. Der hentydes til myten i det store