kenotaf
kenotaf er et gravmæle for en afdød, hvis lig er gået tabt, eller hvis grav befinder sig et andet sted. Kenotafer var sjældne i middelalderen, men almindelige i oldtiden og fra renæssancen og senere. Et storslået og berømt eksempel er
kenotaf er et gravmæle for en afdød, hvis lig er gået tabt, eller hvis grav befinder sig et andet sted. Kenotafer var sjældne i middelalderen, men almindelige i oldtiden og fra renæssancen og senere. Et storslået og berømt eksempel er
kenotafer (skingrave) i Abydos. Mest kendt er Seti 1.s tempel med én af de få kendte kongelige egyptiske anelister samt det tilhørende Osireion, der formodentlig er Setis kenotaf; sidstnævnte menes at være baggrund for Herodots beskrivelse af Cheops' gravkammer
kenotaf af bronze stadig minder om hertuginden. Efter Anna af Brandenburgs død lod hertug Frederik derudover opføre en altertavle af billedskæreren Hans Brüggemann i samme kirke. Altertavlen blev sidenhen overført til Slesvig Domkirke. Læs mere i Den Store Danske Frederik
Cenotaf, se kenotaf.
kenotaf, blev i 1829 opført i kirken Santa Croce i Firenze. Forfatterskabet Forfatterskabet begyndte inden eksilet med digte i Dolce Stil Nuovos (stilnovismen) manér og bogen om hans kærlighed til Beatrice, Vita Nuova (da. Nyt liv, 1915), med samme karakter
Architecture. Essai de l'art. De teoretisk-abstrakte tegninger viser megalomane bygninger i stereometriske former, fx det kugleformede kenotaf for Isaac Newton (fra 1781), med en nutidig benævnelse "revolutionsarkitektur." Læs mere i Den Store Danske Frankrig – arkitektur Élysée-palæet Paris
kenotaf (1429, Nousiainen (Nousis) Kirke). Reformationen og Gustav Vasas konfiskation af kirkegodset gav plads for en kongelig profan kunst, bl.a. vægmalerier på Åbo Slot (ca. 1530), og indskrænkede kirkekunsten væsentligt; kalkmalerierne fra 1560 i forenklet renæssancestil i Isokyrö (Storkyro) Kirke
kenotaf) i Hofkirche i Innsbruck; i sidstnævnte indgår en lang række af kejserens forfædre som friskulpturer i fuld størrelse, mens kejseren selv hviler under langt mere beskedne former i Wiener Neustadt. I renæssancen fik gravmælet en arkitektonisk opbygning og indramning
Kepotaf, (gr. kepos have + tafos grav), gravmæle i en have; sammenlign med kenotaf.
kenotaf for byens mytiske grundlægger, mens andre mener, at det er en lille helligdom for gudinden Hera. Over for denne bygning findes resterne af en cirkulær rådsbygning, ekklesiasterion, fra ca. 470 f.v.t. Da Pæstum ligger i et fladt område var