kentaur
der udgår en hestebagkrop med to ben; de senere viser mænd (i hellenistisk tid også kvinder og børn) med et menneskes overkrop og underkrop som en hest. En myteversion gør Ixion til stamfader for kentaurerne. Nogle kentaurer kendes ved nav
der udgår en hestebagkrop med to ben; de senere viser mænd (i hellenistisk tid også kvinder og børn) med et menneskes overkrop og underkrop som en hest. En myteversion gør Ixion til stamfader for kentaurerne. Nogle kentaurer kendes ved nav
(Symbolleksikon)
Kentaur, fabelvæsen i græsk mytologi og folketro; med menneskehoved og evt. menneskeforkrop og (bag)krop som en hest; den har seks lemmer, to eller fire af et menneske og to eller fire af en hest, og den kan være forsynet
Kentauren, Centaurus, stort stjernebillede på den sydlige himmelhalvkugle; ikke synligt fra Danmark. Det forestiller den vise kentaur Cheiron. På de gamle stjernekort vender han mod venstre og er i færd med at bære et offerdyr (stjernebilledet Ulven) hen imod Alteret
kentaurer med til gildet. De berusede kentaurer kastede sig imidlertid over kvinderne, og der opstod et drabeligt slagsmål. Kampen mellem lapither og kentaurer, der i græsk kunst symboliserer kampen mellem civilisation og barbari, er skildret i gavlrelieffet på Zeustemplet i
Kentauren Cheiron, kentaur Krebsen under Herakles' kamp mod Havslangen (Hydra; 2. arbejde) forsøgte Hera at lade en krebs bide Herakles for at hindre, at han undertvang uhyret. Herakles gjorde det først af med krebsen, derefter Hydra Kusken Myrtilos, Hippolytos, Faëton
er i græsk mytologi den lægekyndige kentaur, som opdrog Achilleus og Asklepios på bjerget Pelion. Senere myter fortæller, at Cheiron blev forvandlet til stjernebilledet Kentauren eller Skytten. Læs mere i Den Store Danske Stjernebilleder Grækenland i oldtiden – religion
kentauren Nessos søgte at voldtage Deianeira, dræbte Herakles forbryderen, men den døende kentaur lokkede Deianeira til at væde sin chiton, "Nessosskjorte", med hans udstrømmende blod, som ville sikre hende Herakles' troskab (se også Iole). Hun gav senere Herakles dragten på
kentaur; en afbildning af kentauren pryder den gangbare danske 50-kroneseddel. Altertavlen med Jesu korsfæstelse er fra Lucas Cranach d.æ.s værksted (ca. 1540) og kom først i 1831 til kirken fra Valdemars Slot. I koret er der fragmentariske
kentaur, som fragtede folk over floden Lykormas. Han er søn af Ixion og Nefele. Da Herakles og Deianeira skulle over floden, forgreb Nessos sig på hende, og Herakles dræbte ham. Udtrykket Nessosskjorte stammer fra historien om kentaurens grusomme hævn. Læs
kentaur fra Landet Kirke på Tåsinge på bagsiden. 50-kronesedlen udkom som den næstsidste i 1999, og i 2005 blev den opgraderet med et hologram med romertallet "L". Den 11. august 2009 udkom der en ny 50-kroneseddel i Danmark