kerosin
Kerosin, oprindelig betegnelse for belysningsolier fremstillet ved destillation af stenkul, asfalt eller olieskifer; i dag bruges ordet om råoliefraktionen, der koger i intervallet 180-250 °C. Kerosin er råstof for belysningsolie (petroleum) og jetbrændsel.