keton
Keton, (ty. Keton, efter Azeton acetone), oxidationsprodukt af sekundære alkoholer, fx acetone. Se ketoner.
Keton, (ty. Keton, efter Azeton acetone), oxidationsprodukt af sekundære alkoholer, fx acetone. Se ketoner.
Ketoner er oxidationsprodukter af sekundære alkoholer. De navngives systematisk ved at føje endelsen -on efter navnet på carbonhydridkæden. Den simpleste keton, acetone, CH3COCH3, betegnes således systematisk 2-propanon. Ved aromatiske ketoner og ofte også ved alifatiske ketoner anvendes radikalnavngivning, fx
ketoner under indvirkning af syre eller base i ligevægt med deres enolform (se enoler). For de fleste almindelige aldehyder og ketoner (fx acetone) ligger ligevægten forskudt langt mod hhv. aldehyd- og ketonformen, men nogle ketoner er langt mere stabile som
keton samt hydrogencyanid (blåsyre). Denne cyanogenese kendes fx fra den aroma, der opstår ved hakning af bitre mandler, som indeholder det cyanogene glykosid amygdalin. Samme proces er grunden til, at bitre mandler eller abrikoskerner giver marcipan den karakteristiske smag. Cyanogene
eller ketoner, som er de stabile forbindelser, medmindre carbon-carbon-dobbeltbindingen er stabiliseret ved resonans. For eksempel er acetone mere end 99,9 % keton, mens 2,4-pentadion findes overvejende på enol-formen. Fenol kan betragtes som en stabil enol.
ketoner og syrer, og som er blevet karakteriseret som et "eksploderet apotek". Et typisk udbytte kan være ca. 40 % benzin og 7 % dieselolie, mens over 40 % er lettere og 10 % tungere fraktioner. Benzinen kan indeholde 10-15 % alkoholer, ketoner og
Oximer, kemiske forbindelser, der er dannet af aldehyder eller ketoner og hydroxylamin ved vandfraspaltning. Forbindelserne er ofte krystallinske og kan bruges til at identificere aldehyder og ketoner.
og teknisk vigtigste aromatiske keton. Det er et farveløst krystallinsk stof med smp. 20 °C og kp. 202 °C. Det anvendes som duftstof i parfume og er et mellemprodukt i mange kemiske synteser. Det har tidligere været anvendt som sovemiddel.
keton, og dets største anvendelsesområde er som råstof ved fremstilling af et stort antal kemiske forbindelser af kommerciel betydning, fx methylisobutylketon og methylmethakrylat. Teknisk fremstilles acetone ved katalytisk fjernelse af brint fra isopropanol (2-propanol). Biologisk dannes acetone i organismen
et andet molekyle, uden at der fraspaltes andre grupper. Aldehyder, alkener, alkyner, iminer, ketoner og carboxylsyrer samt derivater heraf kan indgå i additionsreaktioner. Reagenser, der adderes, kan have elektrofil, nukleofil eller radikal karakter, afhængig af dets egenskaber samt af reaktionsbetingelserne.