kiang
Kiang, (af tibetansk rkyaṅ), se æsler.
Kiang, (af tibetansk rkyaṅ), se æsler.
Chu Kiang, flod i det sydlige Kina, se Perlefloden.
Kiang, europæernes navn på Kinas største flod, Chang Jiang. På kinesisk er Yangtze betegnelsen for flodens nedre løb, fra Nanjing til udmundingen ved Shanghai. Det var desuden den region, 1800-t.s europæiske missionærer var aktive i, så europæerne begyndte derfor
er Kinas største flod og livsnerven i det subtropiske Centralkina. Sammen med sine mange og store bifloder afvander floden 1,8 mio. km2, dvs. 19% af Kinas samlede areal. Fra dens udspring i ca. 4500 m højde på det tibetanske
kiang, E. kiang). De inddeles i underarter, hvoraf skal nævnes kulan (E. h. kulan), onager (E. h. onager) og somali-vildæsel (E. a. somalicus), der alle er stærkt truet i naturen. Æsler er små, hestelignende dyr med et stort hoved
Kiang), Kinas største flod, løber gennem hele byområdet fra SV til NØ, inden den fortsætter ind i Sanxia, De Tre Slugter, i Hubeiprovinsen, hvor verdens største kraftværk er blevet bygget. Chongqing er rig på vandkraft og mineralske resurser, herunder naturgas
Kiang); 139.400 km2, 59,5 mio. indb. (2010); hovedstad Hefei. Provinsen blev oprettet i 1667 med stort set de samme grænser som i dag, og den har gennem en omfattende udnyttelse af lokale resurser (vand, korn, bomuld, te, kul og
Kiang) i provinsen Anhui i Kina; 5,31 mio. indb. (2010). Provinshovedstad indtil 1949. Regionalt center især for tehandel, men med aftagende betydning pga. manglende jernbaneforbindelse. Anqing var en af de vigtigste bastioner for Taipingoprøret i midten af 1800-t
Kiang). Distriktsbyen Chamdo (ca. 86.000 indb. (1999)) med en overvejende kinesisk befolkning ligger i 3280 m højde og er et vigtigt trafikknudepunkt og handelsby. Den ligger på vejen (fuldført af kineserne i 1954) fra Chengdu i Sichuanprovinsen til Tibets hovedstad
Kiang). Burmavejen, ad hvilken de allierede under 2. Verdenskrig bragte forsyninger til Kina, går gennem hovedbyen Xiaguan (eller Dali). Baifolket, som etablerede de uafhængige og indflydelsesrige kongeriger Nanzhao og Dali fra 700-t. til 1200-t., er et risdyrkende folk