kirkebøn
Kirkebøn, del af højmessen i den danske folkekirke. Kirkebønnen, der bedes af præsten, er en forbøn for syge og lidende, for den hellige almindelige kirke samt for det danske folk, dets øvrighed og kongehus.
Kirkebøn, del af højmessen i den danske folkekirke. Kirkebønnen, der bedes af præsten, er en forbøn for syge og lidende, for den hellige almindelige kirke samt for det danske folk, dets øvrighed og kongehus.
kirkebøn: "Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen". Den apostolske velsignelse forbindes i den romerskkatolske kirke især med pavens velsignelse ved messens afslutning, men også andre biskopper end paven kan bruge
kirken, verden og særlige anliggender. Denne forbøn antager sin mest højtidelige form langfredag. Forbønnen i ortodokse kirker kaldes ekteni. I den danske folkekirkes højmesse beder præsten en kirkebøn. I den katolske kirke anses helgenerne for at være forbedere i Himlen.
og kirkebøn; 3) nadverdel med bøn, fadervor, indstiftelsesord og uddeling af brød og vin; 4) afslutning med velsignelse, udgangsbøn, normalt læst af kordegnen, og musikalsk afslutning (postludium). Højmessens enkelte dele forbindes med frit valgte salmer. Se også gudstjeneste og messe.
Libera, (lat. udfri!, af liber fri), katolsk kirkebøn for de afdøde.
(Trap Danmark)
kirkebøn bad Birkedal således: Gud give kongen et dansk hjerte, om det er muligt! Birkedal modtog en skarp irettesættelse for dette, og i 1865 blev han afskediget, da han i Rigsrådets Folketing foreslog, at kongen skulle abdicere og erstattes af
(Dansk Biografisk Leksikon)
kirkebøn bad han for "unser deutsches Vaterland" og vakte bl.a. derved stor uvilje i Nordslesvig, så meget mere som han totalt afviste den nyvakte danskhed, ivrede mod oprettelsen af danske blade og spredning af dansk litteratur og i det hele
(Dansk Biografisk Leksikon)
kirkebøn og påbud om bøn for Frederik VII som et indgreb på kirkens helligste område hvortil føjedes et bibelsk forsvar for folkets ret mod fyrstelig absolutisme; han fandt at det var en folkefjendsk dynastisk politik som havde fået Preussen til
(Dansk Biografisk Leksikon)
kirkebøn som ikke nævnede kongen (hertugen), men kun "vor fyrste", hvilket lod sig forstå om den provisoriske, slesvig-holstenske regering. Han forklarede også de slesvig-holstenske soldater at deres ed til kongen i virkeligheden gjaldt det slesvig-holstenske fædreland. I
(Danmarkshistorien)
kirkebøn, som hver søndag læstes i alle danske kirker i 1880'erne, endnu var den samme som før enevældens afskaffelse i 1848. Heri omtales kongen, som „vor allernådigste arvekonge og herre”, og det hed videre: „Undervis Hans kongelige Majestæts råd