kirkeklokke
Kirkeklokke, se klokke.
Kirkeklokke, se klokke.
årene 1857-1863. Uldall opførte en række kirker i nyromansk stil, fx i Struer (1891), og han restaurerede flere jyske kirker. Han lavede undersøgelser af og skrev om danske landsbykirker samt om kirkeklokker. Uldalls hovedværk er Danmarks middelalderlige Kirkeklokker (1906, genoptryk 1982).
kirkeklokker (foruden klokkerne i klokkespil). Her såvel som i andre europæiske lande er bestanden flere gange blevet reduceret bl.a. som følge af konfiskationer af klokker til brug for omsmeltning til krigsmateriel. Klokkeringningsskikke Som meddelelsesmidler har klokker tjent mange praktiske formål
vestgavlen. Denne bærer i toppen kirkeklokken fra den tidligere Agger Kirke. Også inde i kirken findes overleveringer fra tidligere kirker, således romansk døbefont, rammen om altertavlen - med nyere billede - og prædikestolen. Kirkens hjemmeside Se også kort, fotos m.m. på www.korttilkirken.dk
kirkeklokke hænger. Kirkens indre Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af skibets og korets krydshvælvede lofter samt tårnets stjernehvælv. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave
kirkeklokken) nordøstligt på kirkegården er fra 2005. Kirkebygningen Den lille kirke er fra romansk tid og består af et kor, der er ligeså bredt som skibet. Til koret knytter der sig en kun lidt smallere apsis i øst. Våbenhuset på
kirkeklokkens lyd kan undslippe. På taggavlene er der kamtakker og blændinger. Våbenhuset Våbenhuset er sengotisk, men det er senere omdannet og overpudset. Det har et såkaldt opskalket tag, hvilket har givet det den særlige form, hvor den nederste del af
kirkeklokker og har indvendig været udsmykket med profilerede lister omkring døre og vinduer og figurer skåret i fedtsten. Boligen Det ca. 50 meter lange bolighus er opført tæt op ad kirken og bygget med mure i vekslende lag sten og
kirkeklokken Indvendigt er kirken præget af sin stilistiske enkelhed med ensfarvede hvide vægge og lofter og det kontrasterende, røde teglgulv. Inventar Kirkens inventar stammer altovervejende fra 1952. Alterpartiet præges først og fremmest af den store glasmosaik af Poul Henrik Jensen
Hagiosideron, (gr., egl. helligt jern, af hagio- + sideros jern), stålstang, som af græske kristne bruges i stedet for kirkeklokke.