kløvning
Kløvning, den befrugtede ægcelles første delinger, hvorunder det samlede cellevolumen ikke øges. Se formering og fosterudvikling.
Kløvning, den befrugtede ægcelles første delinger, hvorunder det samlede cellevolumen ikke øges. Se formering og fosterudvikling.
kløvninger De første delinger af ægcellen sker i meget hurtig rækkefølge og betegnes kløvninger, da der ingen vækst finder sted mellem delingerne; de nydannede celler, blastomererne, bliver derfor mindre for hver deling. Tilsammen danner blastomererne en cellehob, hvis udformning og
Kløvning optræder på dansk i to former: Ved der-kløvning, der tjener til at markere ny information, præsenteres et ubestemt subjekt, idet fx nogen har røbet planen bliver til der er nogen, der har røbet planen. Ved det-kløvning fremhæves
kløvningen blev foretaget i 1908 af Joe Asscher. Til formålet var fremstillet et specielt stålblad, som knækkede ved det første slag, så der måtte benyttes et reserveblad. Men derefter forløb kløvningen uden uheld, og der fremkom syv mindre stykker, hvoraf
Afsondring, kløvning af mineraler langs andre planer end mineralernes naturlige spalteplaner, fx i tvillingeplaner eller langs afblandingslameller.
Blastula, det tidlige stadium i fosterudviklingen, hvor den befrugtede ægcelle efter gentagne delinger (kløvninger) har dannet en kugleformet hob af celler, som omslutter et væskefyldt hulrum, blastocoelet (kløvningshulen). Se også fosterudvikling.
kløvning langs plane flader, som er parallelle med atomlagene. En tilsvarende tendens findes ikke ved duktile brud, eller ved brud i amorfe materialer. I 1921 viste M. Polanyi, at trækspændingen (trækkraften pr. arealenhed), som kræves for at adskille to atomlag
kløvning tørres brændet mindst én, gerne to somre. Friskfældet er vandindholdet over 75 % af veddets tørvægt, under tørringen falder det til 15-30 %. For alle træarter er brændværdien pr. kg tørstof ca. 19.000 kJ; tunge træarter, fx bøg, eg og
Kløvningen medførte, at mange stykker blev kileformede i tværsnit, tykkest ved barksiden og tyndest ved marven. Den videre tilretning skete med bødkerens vigtigste redskab, båndkniven, og foregik ved skærebænken, der fastholdt stavene, mens de blev spidset til med retkniven og
kløvning af et intakt DNA-molekyle. Metoden kræver, at DNA findes som lineære fragmenter, og at regionen, der ønskes undersøgt, er nær ved en af enderne af DNA-molekylet. Først mærkes den ene ende af DNA med en radioaktiv eller