klimabælte
Klimabælte, se klima.
Klimabælte, se klima.
klimabælte med lange, varme somre og korte, milde vintre. Længst mod nord er der tropisk klima med sommertemperaturer over 30 °C i gennemsnit. Tasmanien og de højeste dele af De Australske Alper har et mildt tempereret klima. Her er der
klimabælter Verdens jorde er meget forskellige, og typerne er til en vis grad regionalt fordelt, hvilket bl.a. fremgår af FAO/UNESCOs jordklassifikationssystems globale jordbundskort. De arktiske områder har en lille eller ingen jordbundsdannelse, og de fremherskende processer domineres af permafrost, der
klimabælter i Vahls klimasystem. Karakteristik for temperatur Det subtropiske klima har lange og varme somre samt korte og milde vintre. Jordens to subtropiske bælter ligger hhv. nord og syd for det tropiske bælte på hver halvkugle og afgrænses til dette
klimabælte med ret milde vintre og lange, varme somre. Nedbøren varierer betydeligt i det bjergrige område. På sletterne mod øst er den naturlige plantevækst en ret tør græssteppe, mens bjergene har skove af eg, bøg og fyr. Læs mere i
klimabælter, men har den største artsrigdom i områder med varmt og fugtigt klima; deres største biomasse findes i boreale og lavarktiske egne. Ingen bladmosser lever i havet. Bladmosser ædes kun i yderst ringe grad af dyr. I mange områder med
klimabælter fra de koldeste polarhave til de varmeste troper. De varierer meget i størrelse fra mikroskopiske snegle, der aldrig bliver større end 1 mm, til kæmpeblæksprutter, der bliver op til ca. 20 meter lange. Bløddyr kan leve nedgravet i havbunden
klimabælte, men højden giver et relativt behageligt klima, dog med store regionale forskelle. Der er to regntider, den store i februar-maj og den lille i september-december; gennemsnitsnedbøren er 140 cm om året, men der er store variationer regionalt
klimabælter fra tropisk i nord til polarklima nær Antarktis. Vindene over de sydlige egne er udprægede vestenvinde, som uhindret af fastlande blæser med store vindstyrker. Fra det stationære højtryksområde over oceanet blæser sydøstpassaten året igennem; nord for ækvator afløses den
klimabælter og øget vandstand i verdenshavene. Høje og lave skyer Dybest set er det ikke i sig selv nok, at et stof kan absorbere infrarød stråling nedefra. Afgørende for drivhuseffektens størrelse er forskellen i temperatur mellem jordoverfladen og det højereliggende