klimaskærm
er en bygnings ydervægge, vinduer, tag etc. Læs mere i Den Store Danske varmeisolering facade
er en bygnings ydervægge, vinduer, tag etc. Læs mere i Den Store Danske varmeisolering facade
klimaskærmen (dvs. ydervægge, vinduer, tag etc.) vil for nye bygninger i reglen ligge i området 0,1-0,3 W/m2∙K, for vinduer dog i området 1-3 W/m2∙K. En bygningsdels transmissionskoefficient kan beregnes ud fra kendskab til de
klimaskærm. En sådan facade kan være opbygget med to lag beton i ét præfabrikeret (fabriksfremstillet) element (en sandwichfacade). Den udvendige beton kan være glat eller profileret, farvet, sandblæst, have frilagte sten eller på anden måde være overfladebehandlet. Klimaskærmen kan være
klimaskærm (tag, ydervægge mv.) indefra (se indeklima) og udefra, fx i form af slagregn. Fugt indefra vil om vinteren søge udad gennem klimaskærmen og kunne give anledning til kondens i de udvendige dele. I ydervægge af uorganiske materialer vil der
klimaskærmen (ydervægge, vinduer, tag m.m.) på isoleringsmaterialets varme side og skal forhindre, at fugt indefra når fugtfølsomme lag i klimaskærmens kolde dele og giver kondens. Dampspærren består normalt af polyethylenfolie eller coated aluminiumfolie. En særlig lagdelt dampspærre, Hygrodiode®, tillader, at
klimaskærmen, dvs. vægge og tag. Da klimaskærmen begrænser varmetabet til den kolde luft udenfor, holdes varmen fra Solen i huset. Kun en mindre del af opvarmningen skyldes den såkaldte drivhuseffekt, dvs. at Solens kortbølgede stråler kan trænge ind i væksthuset
klimaskærmen (fx ydervæggene), se fugt. Endelig vil kondens kunne optræde som såkaldt sommerkondens. Denne opstår, når fugtige byggematerialer i klimaskærmens ydre del ved solopvarmning afgiver fugt, som drives indad og fortættes på en dampspærre på væggens indvendige side. Som følge
klimaskærme af fx eternit®- eller metalplader samme funktion, nemlig at beskytte den bærende konstruktion mod vejrligets nedbrydning. Mens det beskyttende lag i begge tilfælde udnyttes i dekorativt øjemed, omend langt mere udpræget hos etruskerne, er forskellen i metoder styret af
klimaskærm er hægtet på konstruktionen og det indre består af flydende rumforløb som landskaber ,der over tid kan imødekomme ændrede funktionskrav. I samme periode har Rob Krier og Sjoerd Soeters (f. 1947) stået for byrum og bebyggelser med historiske referencer
klimaskærm, fx træ- eller stålstolper i ydervægge, med væsentlig større varmeledningsevne end de umiddelbart omgivende dele, fx isoleringsmateriale. Kuldebroer medfører et forøget varmetab, og hvis der er tale om alvorlige kuldebroer, fx i form af gennemgående metaldele i ydervægge, vil