klinkbygget
Ordet klinkbygget, (hollandsk), bruges om træbåde bygget således, at plankerne ligger lidt over hinanden; det modsatte af kravelbygget. Læs mere i Den Store Danske klinkbygning
Ordet klinkbygget, (hollandsk), bruges om træbåde bygget således, at plankerne ligger lidt over hinanden; det modsatte af kravelbygget. Læs mere i Den Store Danske klinkbygning
klinkbyggede skibsskrog fra Skuldelevfundet. Fra perioden 1200-1700 er ikke mange både bevaret, men inden for dette tidsrum er der formentlig opstået mange bådtyper med lokale særtræk i skrogform og rig, tilpasset forskellige funktioner og landingsmuligheder. Først fra 1800-tallet
klinkbyggede både fra Nydam Mose var ikke sejlførende, men blev roet frem, og de repræsenterer et stadium i den skibsbygningstradition, der førte frem til vikingetidens fartøjer. Fra ca. 300 e.v.t. stammer de ældste søvendte handelspladser, fx Lundeborg, og der tegner
Diagonalbygget, (se diagonal), om båd med klædningsplankerne liggende i skrå retning fra kølen og opefter; sammenlign med klinkbygget og kravelbygget.
klinkbygget med flad bund og et ret stort spring. Den blev især brugt fra portugisiske fiskeskonnerter til torskefiskeri på Newfoundlandbankerne; et yderst farligt arbejde, da mange doryfiskere forsvandt i den tåge, der ofte hersker i disse farvande. Når tofterne blev
er en båd, der er fremstillet ved udhuling af en enkelt træstamme af eg, bøg e.l.; se stammebåd. På Bornholm blev ordet ege (på bornholmsk æja) tidligere anvendt som navn på en ca. 7 m lang klinkbygget sejlbåd til havfiskeri.
klinkbygget, slank og meget sødygtig åben træbåd med karakteristisk stort spring og høje, skarpe stævne; har visse ligheder med vikingetidens skibe og både. Færøbåde var oprindelig robåde med op til tolv årer, og de benævnes efter antallet af roere, fx
klinkbygget, i modsætning til middelhavsskibene, der som oftest var kravelbyggede. Christoffer Columbus' skib Santa Maria menes således at have været en karak. Skroget var rundgattet, ret fyldigt og forsynet med kasteller for og agter til forsvar og angreb. Karakken var
klinkbygget, og det oprindelige sideror blev efterhånden erstattet med et stævnror. Rigningen var enkel, dvs. en mast med et råsejl. Koggen, der bryder med den nordiske skibsbygningstradition, antages at have sin oprindelse i det frisiske vadehavsområde, hvor den i sin
klinkbygget og rigget med én mast med sprydsejl og fok. Mindre kragejoller var åbne eller med fordæk, større havde fuldt dæk. Kragejoller, der også kunne ros, blev brugt tidligere som fiskerbåde, færgebåde og lodsbåde. Typen sejler endnu i veteranbådsklubber dels