klosterløfte
Klosterløfte, se ordensløfte.
Klosterløfte, se ordensløfte.
Beata, (lat. lykkelig kvinde, af beatus lykkelig, af beare lyksaliggøre), kvinde, der lever som nonne uden at have aflagt klosterløfte.
klosterløfte kravet om beskedenhed i livsførelse. De helligede sig håndværk, sygepleje og undervisning af børn. I 1200-tallet var beginerne særligt estimeret af mange gejstlige, der søgte åndelige samtalepartnere uden for den etablerede kirke. Hos beginerne vandt teologi, der var
cølibatet for præster, klosterløfter, den senmiddelalderlige opfattelse af messen og nogle kirkeskikkes karakter af lov for kristne. Den Augsburgske Bekendelse kan ikke opfattes som en tidløs lov. Som bekendelsesskrift i en luthersk kirke må den læses historisk. Se også trosbekendelser.
havde de kannikker og kanonisser, der levede et kanonisk liv, ikke aflagt klosterløfte. De havde derfor ret til personlig ejendom, var ikke underkastet kravet om ubetinget lydighed mod en foresat og kunne, hvis de måtte ønske det, forlade deres institution.
(Dansk litteraturs historie)
klosterløftet, hvor de lovede at leve i fattigdom, i kyskhed og i lydighed mod deres foresatte. Blev løftet først aflagt, var det bindende for resten af livet. Til at udføre en del af det praktiske arbejde kunne der til klostrene
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
klosterløfte, men diakonissen indvies til et arbejde, der gensidigt forpligter hende og moderhuset. Dette bånd kan begge parter bryde, hvis det ønskes, indtil 1969 fx ved ægteskab. Grundvolden er den evangelisk-lutherske kirke og dens trossætninger. Ikke desto mindre fandt