klunke
En klunke er en frynse; en kvast på gardiner, møbler, tæpper mv. Læs mere i Den Store Danske klunkestil klunketid
En klunke er en frynse; en kvast på gardiner, møbler, tæpper mv. Læs mere i Den Store Danske klunkestil klunketid
klunker (1958), en roman-filmatisering om en tosset boheme-familie i klunketidens København, og besættelsesdramaet Frihedens pris (1960), som var inspireret af modstandsmanden Kim Malthe-Bruuns skæbne. Foruden at producere Johan Jacobsens film, heriblandt En fremmed banker på (1959), skrev
filmlystspillet Krudt og klunker (1958), hvis farcestil rammer de fiktive memoirers halvfemsermiljø og løsslupne løjer. Ud over yderligere et par romaner udsendte Benjamin Jacobsen i 1967 samlingen 21 digte, som med sin konsekvente misantropi står i skærende kontrast til romanlystigheden.
klunker, bordløbere, sofapuder og draperede lampeskærme. Funktionalismens fremkomst i begyndelsen af 1930'erne og dens idéer om en sundere og mere hensigtsmæssig bolig brød med brugen af boligens mange overflødige tekstiler. Sammen med kvinders stigende udearbejde blev sådanne idéer årsag
klunker (små kugler af radiært stillede uldtråde), også kaldet pomponer, der anvendtes som kantning på gardiner, portierer, møbler, borde m.m., ofte sammen med en frynse og sirligt udførte borter og kvaster. De blev fremstillet af possementmageren og dominerede tidens interiører
benævnt efter de klunker eller pomponer, der anvendtes som kantning på gardiner, portierer, møbler, borde mv. Stilen var udtryk for, at boligen skulle være en "lun rede"; møblementets overdrevne udsmykning og polstring understregede den hjemlige hygge og afskærmetheden mod omverdenen.
klunker. Løsere reformkjoler, jugendstilen og dens ekstreme form, S-linjen, deltog i kampen for eller imod korsettet, der indledte 1900-tallet. Det var dog først i 1910'erne, at Victoriatidens hvepsetalje forsvandt. Kjolens talje flyttedes — som i empiren — til under
(Symbolleksikon)
klunke, quiz og klynke!). Hans Kiddes roman Jærnet, 1918, er en symbolistisk fortælling om jernets mangesidige rolle i et svensk bjergværksområde i midten af 1800-tallet. “Lægerne har sagt, at jeg i virkeligheden har et jernhelbred”, siger fortælleren i Peter
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
klunker, 1958, og Gøngehøvdingen, 1961, filmen om modstandsbevægelsen Frihedens pris, 1960, og Sekstet, 1963, der repræsenterede den nye filmbølge, og som hun selv betegnede som “mit mislykkede mesterværk”. Annelise Hovmand var i begyndelsen af 1960’erne formand for Sammenslutningen af
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
klunker og viftepalmer, viser en kvinde med en stærk feminin udstråling. Men hendes livsforløb afslører, at hun også havde faglig og politisk gennemslagskraft. Beskrivelser og portrætter af Thea Tønder Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv. Beth Helle Lauridsen