klusil
Klusil, lukkelyd, inden for sprogvidenskab en lyd, der dannes med fuldstændig blokering for luftens passage gennem munden og næsen. Dansk p t k b d g er lukkelyde. Nasalkonsonanter som m og n anses af nogle fonetikere og fonologer også
Klusil, lukkelyd, inden for sprogvidenskab en lyd, der dannes med fuldstændig blokering for luftens passage gennem munden og næsen. Dansk p t k b d g er lukkelyde. Nasalkonsonanter som m og n anses af nogle fonetikere og fonologer også
klusiler og stemte aspirerede klusiler; dog har singalesisk ikke aspirerede klusiler, kashmiri mangler stemte aspirerede klusiler, og i assamesisk er retroflekse klusiler faldet sammen med dentale. Tryk er normalt ikke distinktivt. Bøjning Nominer kan på nyindoariske sprog bøjes i singularis
Muta - klusil, (lat., af mutus stum), ældre betegnelse for klusil.
klusiler (lukkelyde) som p, t og k i dansk. Vokaler Svælg- og mundhulrummenes form og størrelse, der varierer efter tungens og læbernes stilling, bestemmer, hvordan en vokal lyder, men den traditionelle fonetik beskriver artikulationen ud fra det "højeste" område på
klusil, der i rigsdansk er ustemt, i nogle dialekter dog stemt ligesom i norsk og svensk. I absolut forlyd og i begyndelsen af stavelser, der har tryk, skrives lyden altid som b, bebo, blå; omvendt er det en konvention i
klusil- og spiranttyper, således [ˈpʁɛʔstən] 'præsten' og [haʔən] 'hatten'. Dette stød forekommer også, men er ikke gennemført i andre bøjningsformer, fx [ˈhɔʔpʌ] 'hopper' og [ˈɛʔsʌ] pluralis 'esser' samt i visse ubøjede ord på -en, -el og -er, fx [ˈbɛʔkən] 'bækken
klusil, [ʔ]) som [a] he (en ustemt glottal frikativ, [h]) som [e] yōd [j] som [i] ‘ayin (en stemt faryngal frikativ, [ʕ]) som [o] wāw [w] kunne tolkes enten konsonantisk som [w] eller vokalisk som [u] (senere [y]) ḥēt [ħ
klusiler, fx ph, der alene blev rekonstrueret ud fra ord i sanskrit. Alle vokaler bortset fra de tre ə'er, herunder også diftonger og konsonantiske vokaler, forekommer både som lange og korte. I de østlige sprog bortset fra anatolisk og
klusiler, der skrives p, t, k, q og udtales uaspireret som på fransk eller russisk, dvs. næsten som dansk [b d g]; låneord med p eller b, t eller d, k eller g udtales således ens. Dette giver komplikationer i
klusiler bh, dh, gh bevares på indoarisk, men mister aspiration på iransk. 7klusiler bliver i iransk til frikativer undtagen foran n samt foran og efter klusil, men bevares på indoarisk. 8s bliver i visse forbindelser til h på iransk, men