koagulere
Koagulere, størkne; løbe sammen (især om blod); se også koagulation.
Koagulere, størkne; løbe sammen (især om blod); se også koagulation.
Koagel, (se koagulere), noget, som er koaguleret.
koagulere på begge måder: Ved henstand i ro kan den blive til tykmælk, forudsat at den indeholder mælkesyrebakterier, mens den under omrøring vil udskille mindre eller større klumper af "ostestof", som svømmer i den resterende væske, vallen. Denne proces fremkaldes
koagulerer), hvorved der dannes et beskyttende overfladelag. De anvendes til at hærde huden, til at hæmme stærk sveddannelse, udskillelse af sårsekreter og mindre blødninger samt til behandling af hæmorider. Som adstringerende midler anvendes især opløsninger af aluminiumsalte (bl.a. -acetat, -klorid
koagulerer, og forrådnelsen hæmmes. I USA og Canada balsameres de fleste lig forud for sørgehøjtideligheden. I Danmark skal lig, der hensættes i gravkamre over jorden, i henhold til et cirkulære fra 1914 være balsamerede, hvortil Sundhedsstyrelsen anbefaler indsprøjtning af formalinopløsning
koagulerer, eller at blodprøvens sammensætning ændres i tiden, indtil undersøgelsen kan finde sted. Størrelsen af blodprøven afhænger dels af, hvor mange faktorer der skal undersøges for, dels af det udstyr, laboratoriet anvender, fx analyseautomater, og kan variere fra 0,010 ml
Blodserum, en svagt lysegul væske, som indeholder salte og proteiner, og som udskilles, når fibrinet i koaguleret blod trækker sig sammen.
koagulerer, sigtes gennem et ostelærred og man får en consummeé, altså en helt klar bouillon. Nogle gange bruges ordene bouillon og fond som synonymer, men det er ikke helt korrekt. En fond er den kraftsky eller det kødekstrakt, der er
koagulerer). Brændejernets historie Brændejern har været anvendt fra forhistorisk tid og har været brugt i mange kulturers lægekunst. Brugen blev første gang beskrevet i et egyptisk papyrus fra ca. 1500 f.v.t. Den første udførlige beskrivelse af teknikken er fra 900-tallet
Crusta phlogistica, (lat., af crusta + phlogisticus, af gr. flogizein brænde (v.), flogistos forbrændt), feberhinde; gulligt lag øverst i koaguleret blod fra en feberpatient.