koefficient – matematisk begreb
En koefficient i matematik er en konstant faktor. Fx har polynomiet \(5+2x−3x^2\) koefficienterne \(5\), \(2\) og \(−3\). Mere generelt siges fx koefficienten til \(y^2\) i udtrykket \(3x^3y^2\) at være \(3x^3\).
En koefficient i matematik er en konstant faktor. Fx har polynomiet \(5+2x−3x^2\) koefficienterne \(5\), \(2\) og \(−3\). Mere generelt siges fx koefficienten til \(y^2\) i udtrykket \(3x^3y^2\) at være \(3x^3\).
Koefficient, i fysik betegnelse for visse materialeparametre, fx gnidningskoefficient eller længdeudvidelseskoefficient.
koefficienten Mere præcist tager beregningen af gini-koefficienten udgangspunkt i et Lorenzdiagram. Gini-koefficienten er lig med arealet mellem den faktiske Lorenzkurve og diagonalen i et Lorenzdiagram divideret med arealet under diagonalen. Jo mere lige indkomstfordelingen er, jo tættere vil
koefficienten, som kan antage værdier fra 0 til 1. En lav Gini-koefficient er udtryk for en ligelig indkomstfordeling. Inden for dansk indkomststatistik har man som alternativ brugt den såkaldte maksimale udjævningskoefficient. Den angiver, hvor stor en del af den
koefficient, og eksponenten \(i\) kaldes leddets grad. Idet leddene ordnes efter grad, får det almindelige polynomium formen \(f(x) = a_nx^n+a_{n-1}x^{n-1}+ \dots +a_1x+a\). Nulpolynomiet er det polynomium, hvis koefficienter alle er
koefficienter, matricer med koefficienter i et legeme, grupperinge og Lie-algebraer. Andre vigtige eksempler på algebraisk struktur er grupper, Lie-grupper, moduler og vektorrum. Eksempler Mængden \(S\) tænkes forsynet med kompositionen \(\circ\). Den kommutative regel: \(a\circ b = b \circ
koefficienter og med multiplikationstabeller og tabeller over 1/n (der tillader at erstatte divisioner med multiplikationer). Kendes fx den tekniske koefficient for udgravning af jord i en vis dybde pr. arbejdsdag, for jordmængde båret en vis distance pr. arbejdsdag og for
koefficienter skrives som en sum af kvadrater af rationelle funktioner med reelle koefficienter (E. Artin viste i 1927, at svaret er "ja"). 19. og 20. Eksistens og analyticitet af løsninger til regulære variationsregningsproblemer. Hilberts produktion kan inddeles i adskilte perioder
koefficienter findes der imidlertid løsningsmetoder til. Lineære højere ordens ligninger med ikke-konstante koefficienter kan ikke altid løses. Hvis koefficienterne er polynomier, kan man transformere problemet til en differentialligning, fx ved en Laplace-transformation. Læs mere i Den Store Danske
koefficienter, fx \[a_0u+a_1u'+\dots +a_m u^{(m)}+f = 0,\] hvor \(a_0,...,a_m\) og \(f\) er givne funktioner af \(t\). Man kan også betragte flere sammenhørende ligninger med flere ubekendte funktioner, kort betegnet systemer af