kognitiv mening
Kognitiv mening, inden for filosofi form for mening, som besiddes af sætninger, som kan siges at være sande el. falske.
Kognitiv mening, inden for filosofi form for mening, som besiddes af sætninger, som kan siges at være sande el. falske.
Kognitive mentale processer er fx perception, forståelse og hukommelse. De er ofte, men ikke nødvendigvis forbundet med bevidsthed. I sprogfilosofien forbinder man det kognitive med deskriptive (beskrivende) sætninger, som kan være sande eller falske, fx ”Jorden drejer rundt”. Man siger om dem, at de har kognitiv mening
at en påstand kun har kognitiv mening, hvis den er empirisk verificerbar (se kognitiv). Dette blev af nogle, fx Rudolf Carnap, opfattet således, at en sådan påstands mening består i den måde, den kan verificeres på. Se operationalisme og mening.
mening, dvs. påstanden om, at sætninger kun har mening, hvis de i princippet vil kunne be- eller afkræftes ved iagttagelse. Ifølge Popper er diskussionen om et kriterium for (kognitiv) mening futil, idet hverken metafysiske eller pseudovidenskabelige påstande nødvendigvis er meningsløse
har nogen kognitiv mening, idet de ikke kan udtrykke sande eller falske påstande; de beskriver ikke noget, men de kan have en emotiv mening, dvs. være udtryk for billigelse eller afstandtagen (se emotivisme). Læs mere i Den Store Danske metaetik
Nonkognitivisme, den filosofiske opfattelse, at vurderinger, fx etiske, æstetiske eller retslige påstande, ikke har nogen kognitiv mening, dvs. at de hverken er sande eller falske. Se kognitivisme.
mening (jf. verifikation). Verifikationstese og tautologi En sætning er kognitivt meningsløs ("metafysisk"), hvis den principielt ikke vil kunne verificeres empirisk, dvs. at man ikke kan angive, hvilke mulige iagttagelser der vil kunne verificere den. Dette krav gælder dog ikke for
mening indgår i intentionaliteten, og hvilke typer af organismer eller mulige elektroniske systemer der kan tilskrives intentionalitet. I moderne kognitiv psykologi indgår intention som et bevidst element ved målovervejelser og planlægning. I humanistisk orienteret psykologi og sociologi er intentionaliteten grundlag
mening den funktion at tilfredsstille individets drifter ved brug af de samme kognitive processer som drømmen, de såkaldte primærprocesser, først og fremmest fortætning og forskydning. Disse mentale processer er anderledes end den normale tænkning, idet de sammenfatter et psykisk indhold
mening. For forskellige filosofisk orienterede forskere udgør en analyse af religiøse udsagns kognitive indhold således et fælles omdrejningspunkt. En sammenlignelig tilgang findes hos den svenske religionsfilosof Anders Jeffner, der fokuserer på forskellen mellem performativitet (hvordan sproget bruges) og referentialitet (hvad