kommunist
En kommunist er en tilhænger af kommunisme.
En kommunist er en tilhænger af kommunisme.
kommunister blev overført til kz-lejren Stutthof (nær Danzig/Gdansk), hvor 22 af dem omkom. Ved Frihedsmuseet i København blev i 1996 opstillet et mindesmærke af Knud Nellemose, Såret ung mand, til minde om disse samt andre dræbte danske kommunister under
kommunister, som havde opholdt sig i Moskva under krigen, på ledende poster i de enkelte landes regeringer. Motivet var dikteret af både sikkerhedspolitiske og ideologiske behov. Med oprettelsen af disse — med en eufemisme — såkaldte folkedemokratier gennemførtes der en sovjetisering af
kommunister vandt magten i 1949 og etablerede Folkerepublikken Kina. Baggrund Mao blev født i den centralkinesiske Hunanprovins, hvor faren var en driftig bonde på vej op i lokalsamfundet. Mao gik i den traditionelle landsbyskole fra han var otte til 13 år
kommunister imod at blive forfulgt af den tyske besættelsesmagt; tyskerne krævede nu, at ledende danske kommunister blev interneret. Det blev efterkommet i langt større omfang end krævet, og i forlængelse af dette brud på Grundloven blev Danmarks Kommunistiske Parti (DKP
kommunister på ordre fra Sovjetunionen, der derved angiveligt søgte at lette sin egen trævareindustris adgang til verdensmarkedet. Det fremkaldte den halvfascistiske Lappobevægelse, som fremførte kritik af det parlamentariske system og krævede socialisterne forbudt. En foreløbig kulmination kom i 1930 med
kommunisten Zhou Enlai blev direktør for akademiets politiske afdeling. Efter Sun Yat-sens død i 1925 fortsatte den revolutionære bevægelse med at brede sig. Der skete en eksplosiv tilgang til de KKP-dominerede fagforeninger samt en opblomstring af revolutionære bondebevægelser
kommunister. Stalin havde i Moskva i juli 1944 skabt en komité domineret af kommunister, der blev kernen i den nye polske regering, som de tre stormagter anerkendte fra juli 1945. Det største parti var Bondepartiet ved Mikołajczyk. Inden valget til
kommunister siddet i fængsel, deriblandt de kommende ledere Gheorghe Gheorghiu-Dej og Nicolae Ceauşescu. Deres fløj kaldes hjemmekommunisterne. En anden del af partiet opholdt sig i USSR og benævnes Moskvafløjen; dens kendteste repræsentant var Ana Pauker, der senere blev udenrigsminister
kommunister og deres sympatisører i statsadministrationen, undervisningssektoren (se bl.a. Alger Hiss) og filmindustrien. I 1990'erne godtgjorde nyåbnede arkiver, at sovjetisk spionage under den Kolde Krig havde haft et større omfang end hidtil antaget. Skønt heksejagten på "undergravende elementer" aftog