kompression
Kompression, (lat. compressio), sammentrykning; fortætning.
Kompression, (lat. compressio), sammentrykning; fortætning.
Kompressionen foregår ved, at der samtidig rettes meget kraftige og kortvarige energistråler fra mange sider mod pillens overflade. Vekselvirkningen mellem strålen og pillen vil da få dennes overflademateriale til at fordampe, og det store tryk, der derved opstår, vil komprimere
kompressionen af luften i luftindtaget alene, og det forstøvede brændstof indsprøjtes direkte i motorens indre foran en ring af flammeholdere. En ramjet-motor kan kun fungere, når luftfartøjet flyver over 500 km/h, da kompressionen først bliver stor nok ved høj
kompression stiger gassens tryk og temperatur samtidig med, at dens volumen formindskes. Kompression kræver tilførsel af energi. Cykelpumpen er et eksempel på en simpel kompressor. Ved pumpning tilføres energi med håndkraft, og man kan mærke, at cykelpumpen opvarmes pga. luftens
kompression) af gelen udpresses vand, og de negative ladninger på glucosaminoglykanerne nærmes til hinanden, hvorved deres indbyrdes frastødning øges, således at gelen yder modstand mod kompression. Hertil kommer, at den høje koncentration af natriumioner, der fastholdes i gelen af sulfatgrupperne
fra en råvare, har den kogende råvares temperatur og det dertil svarende tryk. Efter kompression kan den afkogte damp bruges som varmekilde i inddampningen. På denne måde genbruges den afkogte damps energiindhold; kompressionen koster dog elenergi til drift af kompressor.
kompression af luft-brændstof-blandingen efterfulgt af en elektrisk antændelse af blandingen. Antændelsen sker lidt før TDP for at opnå størst udbytte af forbrændingen ved et tryk på 40-50 bar og en temperatur på 2200-2500 °C. Dieselprocessen Dieselprocessen
kompression af datamængder, ved dataoverførsel til og fra det fysiske medium og til beskyttelse mod fejl. Derudover kan kodning anvendes til kryptering for at sikre hemmeligholdelse over for tredje part eller ægthed, fx i form af elektroniske underskrifter. Kodningsteori er
kompressionen i to trin og køler dampen mellem trinene, bl.a. fordi man herved kan reducere energiforbruget. Ved fordampningstemperaturer under −40 °C til −50 °C løber man ind i det problem, at hvis kølemidlets tryk ved kondenseringen ikke skal blive for
kompression til et højt tryk og en forkøling ekspanderer til atmosfæretrykket (Joule-Thomson-effekten). I sin enkleste form blev denne proces først realiseret af Carl von Linde i 1895 til fordråbning af luft, og den kendes som Linde- eller Linde