kongens ret
ret til bøder, men i løbet af 1100- og 1200-tallet anerkendtes kongens ret som følge af den bistand, han i kraft af sin magt ydede eller kunne yde den forurettede, til at få gennemført et bødekrav. Om kongens ret
ret til bøder, men i løbet af 1100- og 1200-tallet anerkendtes kongens ret som følge af den bistand, han i kraft af sin magt ydede eller kunne yde den forurettede, til at få gennemført et bødekrav. Om kongens ret
konges ret til at lade slå mønt og derigennem opnå indtægter samt eventuelt hans ret til at udelukke fremmede mønter. I Danmark lykkedes det mod slutningen af Svend 2. Estridsens regeringstid (1047-74) nogenlunde at hævde et sådant møntregale. Danmarks
ret til at forfølge sager, der kunne medføre døds-, legems- eller frihedsstraf, samt ret til at fuldbyrde disse straffe. Hals- og håndsretten, der var en kongelig ret, udvikledes i Danmark i løbet af middelalderen i tilknytning til sagefaldsretten (indtægter i
retlige beføjelser i grevskaberne omfattende, men styrkelsen af den kongelige ret fra midten af 1100-t. beskar dem gradvis. I løbet af 1400- og 1500-t. blev sheriffen reduceret til nærmest at være en ceremoniel figur, men Sheriffs Act i
kongens ret til at udpege en regering og var talsmand for, at kongen burde vælge en premierminister fra Underhusets største parti. Fox hyldede Den Franske Revolution og forsvarede i begyndelsen Napoleons krige, som han anså for at være en kamp
Banret, retshistorisk udtryk for kongens ret til at udstede forbud og påbud under trussel om straf. Kongen som lovens vogter i denne forstand er fx beskrevet i fortalen til Jyske Lov af 1241. Se også fredløshed.
kongens ret til at afskedige såvel ministre (§§ 14 og 15) som tjenestemænd. I denne oprindelige betydning betegner afskedigelse ikke alene kongens (dvs. regeringens eller statens) ensidige opsigelse af hvervet, men også ophør efter den afskedigedes eget ønske. Denne sprogbrug udtrykker
kongens ret til en bøde ved siden af en bøde til den forurettede var som regel afhængig af, at den forurettede rejste sag. Privat påtale i straffesager var udgangspunktet i dansk retspleje indtil midten af 1700-tallet, selvom der fra
konge, men tog kun titlen advocatus sancti sepulchri 'Den Hellige Gravs forsvarer'. Han ville ikke føre kongetitel, idet han mente, at kun Jesus Kristus var ret konge i Jerusalem. Godefroy blev hurtigt fremstillet som en idealfyrste, men var snarere en
kongens ret til frit at vælge sine ministre. Fronterne var således trukket op til en konflikt mellem højreregeringen og Folketingets venstreflertal, som kom til at præge perioden 1872-94. Bag konflikten lå modsætningen mellem de hidtil regerende lag, dvs. embedsmændene