Du søgte efter konsonant

Viser 1-20 af 100

Forrige 1 2 3 4 5 Næste
  1. konsonant

    1. sb. inden for fonetik medlyd; sproglyd, der dannes, ved at luftstrømmen fra lungerne møder en hindring i form af et lukke (fx b) el. et hæmme (fx f); d... Læs mere

  2. medlyd

    ældre betegnelse for konsonant. ... Læs mere

    Tags:

  3. præpalatal - ganen

    (lat. præ- + palatal), konsonant, som udtales med tungen mod den forreste del af ganen. ... Læs mere

  4. aspirat

    (af lat. aspirare), aspireret lyd; konsonant, der udtales med et pust (som dansk p, t, k). ... Læs mere

  5. javanais

    (fr., af uvis opr., måske påvirket af j'ai, j'avais 'jeg har, havde' og af javanais 'javanesisk' i bet. 'fjernt, uforståeligt sprog'), fransk jargontype og ... Læs mere

  6. mouillere

    (fr., egl. gøre fugtig, blød, af lat. mollire, af mollis blød), udtale en konsonant med j-lyd (fx mouilleret n i fransk agneau [aˈɲo]); palatalisere. ... Læs mere

  7. frikativ

    (af lat. fricativus (adj.), af fricare gnide), hæmmelyd; konsonant, der dannes ved, at taleorganerne hæmmer luftens udstrømning, så der opstår en hørlig ... Læs mere

  8. obstruent

    (afledt af lat. obstruere 'bygge op foran, spærre', af ob- og struere 'bygge'), sprogvidenskabelig betegnelse for konsonant, der dannes enten med komplet lukk... Læs mere

  9. vokalisere

    (af fr. vocaliser, af vocal vokal), inden for fonetik lade en konsonant fungere som vokal, fx r i det tjekkiske bynavn Brno. ... Læs mere

  10. ad-

    latinsk og internationalt præfiks, der sættes ved verber eller ord afledt af verber. Ad- svarer til dansk til-, ad- og hos-. I de romanske sprog fik præf... Læs mere

  11. mora

    (latin 'forhaling, udsættelse'), i sprogvidenskaben den mindste rytmiske enhed; del af en stavelse. Såkaldt lange stavelser, dvs. stavelser med lang vokal el... Læs mere

  12. stavelse

    i de fleste sprog den mindste rytmiske enhed; se dog også mora. Den typiske stavelse er centreret om en vokal, kaldet stavelsestop, med eller uden forudgåend... Læs mere

  13. svensk (Retskrivning og udtale)

    Svarende til dansk og norsk æ og ø, der oprindelig var fællesnordiske bogstaver, har svensk siden ca. 1500 haft ä og ö efter tysk mønster; ä skrives o... Læs mere

  14. konsonantisk

    (se konsonant), vedr. konsonanter. ... Læs mere

  15. metatese

    (af meta- og gr. thesis 'det at sætte, stille', dvs. 'omstilling'), lydombytning, ændring af rækkefølgen af to lyde, fx vokal + konsonant i perse over for ... Læs mere

  16. heksa-

    ...heks-, hexa-, (af gr. hex 'seks'), græsk og internationalt første sammensætningsled, som angiver antallet seks; heks- benyttes foran vokal, fx heksose, d... Læs mere

  17. konsonanter

    medlyde, har i sprogvidenskaben to betydninger. I artikulatorisk forstand er konsonanter det samme som kontoider; men ofte bruges betegnelsen snarere funktio... Læs mere

  18. konsonantisme

    (lat. konsonant + -isme), (beskaffenheden af) et sprogs konsonantsystem. ... Læs mere

  19. sonant

    (af lat. sonans, gen. sonantis, præs.part. af sonare 'afgive lyd'), tidligere brugt fonetisk betegnelse for enhver klangfyldig konsonant dannet uden støj, nu... Læs mere

  20. hepta-

    ... Læs mere

Viser 1-20 af 100

Forrige 1 2 3 4 5 Næste

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki